37 / 223
32
fremkalde blot en eneste stor Kunstner, der kunde tilvinde
sine Værker Udødeligheden, saa havde den virket me re, end
ved at understøtte hundrede andre Kunstnere. Den bør des
uden lægge Mærke til de udenlandske Kunstforeningers Gang.
Hvorfor have de preussiske Foreninger nu begyndt at gaae
frem i en større Retning? Dog vel fordi hiint Indkjøbssvstem
af færdige Arbeider tilsidst har viist sig snarere fordærveligt
end gavnligt for Kunstnerne. Men, kunde vi undgaae at gjøre
dyrtkjøbte Erfaringer, burde vi da modsætte os det? I det her
omhandlede Tilfælde taler Historien tydeligere end alle a priori
opstillede Sætninger, om de end ere nok saa skarpsindige,
nok saa conseqvent gjennemførte.«
Da de opkastede Spørgsmaal derefter sattes til Afgjørelse
ved Votering, bestemtes det: at Contingénteme ogsaa for dette
Aar kunde anvendes til theoretiske og practiske Opgaver, men
at de ikke skulde anvendes til at gjøre Bestillinger.
Som
Følge af denne Beslutning erklærede Kunstcomiteen. at den,
naar Bestillinger ikke maatte linde Sted, ikke saae sig i Stand
til at udføre det den af Foreningen paalagte Hverv, at for
skaffe et tilstrækkeligt Antal af gode Kunstværker til Bort
lodningen, og at den derfor maatte træde tilbage for at en
ny Comitee kunde blive valgt.
Denne Comitee kom til at
bestaae af Professor Eckersberg, Etatsraad Koch, Theatermaler
Wallich, Portraitmaler Jen sen , Medailleur Christensen, Etats
raad Frisch, Etatsraad Adler, Kapitain Grev Baudissin og Etats
raad Lund.
Den nyvalgte Kunstcomitee forelagde sin Virksomhedsplan
i en Generalforsamling den 5te Marts 1835.
Af de i denne
foreslaaede Foretagender bleve følgende vedtagne:
a t der skulde udgives et Kunstblad, der ikke blot skulde
omhandle det, der foregik i selve Kunstforeningen, men tillige
hvad der iøvrigt bevægede sig i Kunstens Rige, og som tillige