115 / 359
1797
Frygten tillod mig ikke at yttre Følelse, hvilket desuden
er vanskeligt i denne ulykkelige Elskers korte Scener med
den Dyveke, som ikke elsker ham. Først som Cederstrøm i
Kotzebues „ A r mo d og H ø j m o d i g h e d “ slog jeg mig løs
i de kærlige Scener med den elskende Louise og indhøstede
stæ rkt B ifald“.
1797
Det varede noget, inden man kunde fatte sig efter denne
kategoriske T iltale, men da hans Talent var „aldeles
undværlig for Skuepladsen“, fik han omsider d.
8
. Januar
1800 sit Ønske opfyldt. Han optraadte sidste Gang d. 30.
Nov. 1799. I et mismodigt Brev mange, mange Aar senere
skrev Skuespilleren N. P. Nielsen til Heiberg: „Hvad var
1797
Hans Skilsmisse fra T heatret er betegnende for hans
impulsive, varmblodige Natur. Han var bleven mulkteret
for en lille Fortalelse, og øjeblikkelig afsender han til
Direktionen følgende lakoniske Skrivelse: „Grunde have af
tvungen mig den Beslutning at forlade Theatret. Den første
og sidste Godhed, Direktionen viser mig, er, saa snart som
muligt at udvirke min Afsked hos Hs. M. Kongen“.
1797
Oehlenschlager blevet, dersom han ikke, til Lykke for
ham, havde været en daarlig Skuespiller?“
—
16
/i
2
debuterede Jfr. Marie Guldberg som Sophie i „Vejen
til Ødelæggelse“, kgl. Skuesp. Febr. 1798, afg. Oktbr. 1819,
f 17A 1838.
Jfr. Guldberg havde ved sin Debut gjort saa megen
Harald Paetz og Julie Paetz, f. Smlth, som Jokum og Lisbeth i „En Søndag paa Amager“. 1862.
113