S_FørOgNu

1708

»l>ui'lse, ni. «leu »'«le Kunstner burde forum«»». ni den ydre

Hjtulp. gom Maskering, Knrandriug uf Organet eg undre

Midler til Prtinbriftgelse uf Illusion, fovinaur ut yde ham.

Og man forstum' let, «i. han ved at overføre mm mærke

lige Theodor til Praxis muatte herove sine Fremstillinger

den Virkning, som ligger i, at deres indre Sundhed støttes

§f staari tlver-ensstemmelse »ned Pigorernes ydre Atfrilunter.

Imidlertid leverede han fortrinlige Fremstillinger, ikke

mindst, ligesom hans Hustru, i de Oehlenselditgerske Skue-

ipll, Haiti Ejnar Ta.iitlmskffd.ver var i „Hakon J»rl"s

første Udførelse den Figur, der virkede sandest, — ogsaa

hans Vilhelm i „Axel og Valborg", Øiulio Romano i

„Corregí O" og hans Kong logild i „Stærkodder" var

ypperlig Kunst, Og blandí andre af hans Roller n¡ovnes

Horatio i „Ha tnlet" nted stærke Lovord, Oet mærkedes

altid i hans Fremstillinger, at han stod adskillige Trin

over tle tiest© af sitie Metlspillende i Aandsndvikling og

Dannelse, hvilket ikke mindst lagde sig for Dagen i hans

ndnnerkede Veralvehandling, Dg hans klangskonn© Organ

eg hele ¡«åndige D&raenUghed gav altid hans Froifttweden

Sikkerhed eg Vmgt,

Men a f

forskellige Grund© felt©

han sig

ikke tilfreds-

stille t ved. sin S tilling som Skuespiller — ikke heller ved.

©¡t

Skiesplllers S tilling overhovedet, Trods hans lime,

genuemuelde IVmvnlighod

var Omgangen m©d ham paa

T heatret vanskelig tor hans Omgivelser, eg da, han følte

sig fw lÉpta© t ved. lites*©!lielseii nf 1iistrwkterenibedet, sagte

lian síg i ISH løst fra sin S tilling t g tilb rag te Resten af

sit Liv med at

skrive mange,

mest,

anonyme Hager*

og døde

flt-st sol«, fen« ©g tesiiidslyveaarig Olding I Marts 185®,

B landt hans

Éfterketnniteie

i lige Unj© e r Censor IV -A,

Rosenborg ég Skuespillerinden Frn Soffy Walleen,

f, Ros©«!»*,

•=» -Íl:/Tl debuterede ©te iteuptei ikax -som Altdorf i „Kun sex

Retter",. f,

si&A, kgk ftkoesp, lk * k , ITSNfc, sidste Optr,

1 « , f

1 8 « .

'O'I© K o n g s te d var i sit Viese« Horgerligheden selv,

noget gá;¡«'ri¥élwiandsagtig '«tg langsom i Vendingen, Derfor

sleg fea© ikke til. ved si«. D e l» ! i

Rolle,, der var hans.

Val i« \ gaiiiske iwidl, F test da. ham o p b u ad te sot«. 11©»

ftstoMl© i „Barberen i Sev i l l a

,'“1

aabenbarede han sit

TføJtøit lia, em Side, » a n m aatte anerkende,

Dam ^

ejede

et, 1

a f em

egen

knasf Alt, son« han®,

dyb© Rest, gav fteøget,ftnwsrigbed, ©g i Holbergs Komedier

var ha», ©vange Gange ndmærket paa Hada, em han end

ald rig kvan til a l tegnes I farste Ifeelike felá» T h eatrets

feæitet. De"tofø'dieligste Holbeegroller,, han fremsiilledn, var

Leonard i „Muxkeradenfr Merman vea ibernen i „lien

p e lM tia k e

©g frem før Alt, O erüs. i „ B a r-

s©ts'ifc»©«iiter lilev lians Ólaiiswille,, sea» ha» fremstillede

evítete»tlig ©atnrligt paa, en Maade, der baade gjorde

den gavn!© Jíla-ná matagt ig eg syiwipiithetisk tor llllsknere«,

ftiiiili «gifte

Ite iha© «tote, ejjsteaadte Kongsted I

..Kpi^i-ldderne'“. Man var e©

teiMterilg, pligttro

Skuespil©*,

dfet- aavrifig ^ite de© U tjfcwpda©Stenedtes Vedkommende

eltei'teii *t*, S am , der viste sig s te n e , en d m m I hans

Ifew ife Uh© xif'le have te te L = • Man v a r p a te r fam ilias

to r iten S k i Iteialgigt, sg#n b a r f a v n e t Kongsted, Støn

nen ’y.» fite ifcittggted *å. føte tete© v ar Mans Kongsted,

dwfe fem© var -i,le© -Itygtige 8tk©enpililerir te -Mai, limgdted

í. Iieüh. Ehttøfc v#i- T il tor kendt -lAtevliiss-kvuespllleie af

ISawndt -Rriri-cslspil,

Hl «T éT ®At ite h u te r w te -ten s W iftiaw i iR taae e w a tto & ia n i „ f t e fer--

-libbto H»Hmrt:w«

«fiÆkN.

røb, kgl, S&JM&fi. Nføvbr.. IW

«Rlíli wat, t '"‘la I « .

'Sfiwiim itttøti -ewiu

llH.il.

dfrehter viste sig p*a ^eemem

tov stidate tflHnjf, Unvite Kr use Ktn fid w k Man blev e©

Kmtgfetwv ilf Rotydofng feo- líteiíteft,, «eg tea:» Mlttewsdiid

-w

-som eft 'ikwnitel

w«K

aft roedtodt ItetiS ki«

gove s¡íg gibliteoite, s e k føw

mét

Imr 'hg^mte I ©n nknk-

■fdvowt-, 'nursten vua iftevsiiuftglmil,

flittvs; !%«• 'vm- -vetliyggtst, vg »Imens ^bWiruiw© fhaWl© »i»

smuk og ist»ni*k 'Klimg. lton_ han v » nten -af lAaioitelse,

pUlirip i stil Ríoril, «en 'Svøh-nrtf r^- f>ifw- tirmr nf lav iteiig.

Sten ;=- nnrtr lutn stod ¡tan -'Soonon. "v*v det., «om (¡pa Kap

'-vttr to'vitrdltefe.. 'Irtstiirfilvtniess'ig iotsftoii han sito, ftolfe.

fcuviik-ter fg -t'rOrnst.ilteile tten

ntørl

tor:hfriTsottte >iikke-'!;ted.

Dg dl'rth vtet© ejm ¡øvn.riigørts. tnWb iJktefe vifite hase tóteoet,

•ht»■ 'Siiigt«n ’v¡tv, tit had vt

* «pif Mk Møgpi Ltei. il lifige ¡ftg-

gtwrile 'I'jtubei:, ^hiite 'ftftnitet,, lat-tetiige «Didiinge

-Alt

torst o l k tut -tft gengive« moi! ridltkorrfmon iilgtoei, Ralibek

sutfaw- K anses Aev i

iwei ^d --

-sfriips -«.og' f\rmiteon«, -tig ifiÉRt, sniíntee 's?ppei:iig sat- hwns

MlgdotTsfrurt i r>f

r ('

l l-n■, •e jl uni",

Iten øMiibm -foruntterligor© vm- -itet, .at, ka© i ©!fw*

iij©

KtwífrtefF'tiiltn* i-ltortfpvittidite mol -oit Angfcand «eg Aterdigheil,

tlft® SOI ¡nipOUOrtVnle kfojhotl. itei- ntosteii kante 'vmkke

/krøfeygt. shh rit Hum -ved sit-, --Rffroflvags Ar-n-vme og «in -'Skite-

'koteos Adel diwvited© -sig

stmi

iitÉ Iw ltig ■«&

MettwHvV,. ‘Huns 'ndmiurkojte Otgtth, '-tev -Og»«.« :i Myngte

■st;>dDtetteOsndOti tntdntfuld :R>tslvUtt%. gtf-\ iffefiifik-læTn©Mytefe

-og' dhmtidoliighori, dm- vnlfim

mai

mogot sdcmve Rifttea/iitefe,

«omoimh gitkto. -ttt Ha««!© terns ®o'tetee og ’Dpfffttoihte vm-

•nf ñ»TOrHndte}c KuvHtetev. Mnti «piltele «mtetes Siidcétefe--

pO'ii i ,.'A'VfoiI. «og V H-l hiftS'g" mort impmmromte Bcjjbwi, 'og

1 7 9 7 den snilde Biskop Popo .i „ P a ln u t o k e " blev ved hans

mesterlige Udførelse næsten Tragediens Hovedrolle. I

hans gribende Frem stilling af Eneboeren Silvestro i „Cor-

r e g io “ levendegjorde han Fromheden og den dybeste

Medfølelse. Overalt var det Intuitionen, det medfødte

Geni, der anviste ham Vejen mod Alaalet. Ogsaa indenfor

sit særlige Fag var Kruse ofte fortræffelig. Han kunde

fremstille den friske Kækhed, han kunde være rig baade

paa det bredeste Lune og paa inderlig Følelse, og i det

musikalske Skuespil blev han T itea:ret en Støtte af første

Rang; baade i d et le tte Sangspil og Operaen præsterede

han fortrinlig Kunst. Kun naar han optraadte i sin Sam

tids D ragt saa’ han simpel ud og kom tilkort, i sin Kunst.

Men — desværre handlede Kruse som en Ødeland med

sine herlige N aturgaver. Allerede førend han var bleven

fyrretyve Aar, havde han i V inkældrene omkring Theatret

begravet baade sin Hukommelsesevne

sit Talent. Og

efterhaanden tilsa tte han Publikums Velvilje og var, da

Theatret i 1821 nødsagedies til at afskedige ham, e t fuld

komment Vrag, for hvem Døden, neppe to Aar senere,

kom som en Befrielse. Hans Indbo blev vurderet til —

4 Rdlr.

— */* debuterede Peter Erik Heinsvig som Jabol i „Jøden“,

f. 1774, kgl. Skuesp. Aug. 1797, sidste Optr.

iQh

1822, f ,7/s

1822.

For H e i n s v i g debuterede som Skuespiller havde han

væ ret an sat ved Balletten. Han gjorde ved sin første

Frem træden endel Lykke men, om lian end blev meget

anvendt,, blev ham dog aldrig noget betydeligt Medlem af

Personalet. Oversko« siger, a t han son* Skuespiller egent

lig kun slog igennem i de Roller, hvor Manererne fra

Danseskolen — „den ha in egne løjerlige Bamserne,ster-

stingren — kunde passes ind. Selv bedøm te ban i en

Ansøgning sine Evner saaledes: „Vel e r m it Rollerepertoire

ikke stort, dog er m it Fag ikke lid et ud strak t. T il Tjener,

Herre, Jodle, P etitm aitre, gammel Ham l, ja , endog som

E lsker bruges jeg, og u ag tet denne store Forskellighed er

jeg temm elig overbevist, om — den høje D irektion tilgive

mig denne Selvtillid — a t ingen Bolle er a f mig fordær

vet, nogle ere godt. ud forte og flere med sto rt Held“.

— ”7* debuterede Eline Kirstine Beck som Gurli i „Indianerne

i England“, I, **/* 1782, kgl, SUniesp.. Bereter. 1797» Afsked

Juni ISit, f

’1857,

K lin© B e c k var, som Debleuschlager. hvis leg ek am

m erat luán havde vieret, fiMtaelter,

j m

■yidl.ig

Bloodiiie,

fuld a f elskvæ rdig Bkalkagtiglied «og A’i»«de'“, og i hvem lian

meri, Kline Marie Snitdth, ved h e n te s

,Fgteslk.al*

med Steffen

Heger, var forduftet.

TSkkueme som Rosina I „ IR a rb e re u i S e v illa * 1®g i for

dette, hidtil ukendte Vers, soan stod i Adresseavisen (1797,

Nr, « 7 ) ved Kline Beeks k o nh rm ation f

„btejt,idelig Hu svor for alles Kadcr:

At elske R et og Dyd og fremme dens.

Meld,, = em - naar 'Twiptete Alter Hu foriater —

Wig

IBindiil

folger

T lialias

Hiem!

Da skal Da lamge \o rd e So-stres Lm reriute:

Dg - trods en «ssel P o id e «

Kline Deek havde e g ^ a , i '«det alvm llge Iloltefag Lejlig-

af Ihdvlikawi føltes

Afrund a f .ligteskab

m&å

Hettedsføgeå, »ure Jlusiitsread

wen.

ilan vat Datter af ten tidl%e«e «rotalte Sk«e-

(apfflte eg Poffåttei- ft. li, Deck,

,?t * debuterede Adaw D eM en^M i^er «em I7»tr M ken *

-.JAeridrilse»;fi:, f,

i t i ékue^K »«»'te

1798

*%-

la n , iNfttk i|- Wl/, 1NNI),

1 ftiuteingen a f A a m l l ^ f havde d e t kg- . 'Dteaiwer «»

INrtmi a t «oipvfte, d e t a w t l e t » e d «*. »«»riteliig Glans i

det« IfóftMfev ikke f’M# de» vat vllteie Imemle —■ * »

vat »»‘■r'mekt »bel'dig —#e» føidi Deteatawtefis Nfrv« var

Ada rå U tehle»% tM *§e«r, Det

\m -

v w å te te I'M e r-

L«l!iip,kilftpi

fibteteWit,

frwt til Ti*-

at-te'f. MeMeii-ikke b«a»%ptaiWigemfø iføftet

tom

r##i-melte tom -Akføh. Kh¥i

Da-ask'fthfliefte. ifø'n s'iifø'i- #Év hetewi I

v im

af atoe Delj\iteb. *N iifr e t e»

m & ,

««Bl toter 4?««'

før sto, e t -del., wette M w it, »wlie vi mlk temame ud

il t*

w m

e t

ptel»»- to r

«$

detjrn añd lte, ÍMÁ S^hlde Så\%, kufrte -mí»

ikke erMafte med e» Ñ

.. tom

iigeréaa, u d t e to u u

vat ! tew d e lp i l .

M ii, WiKii.

i® 'tedjåwwe

O pttodefr .-åf .feg.h:åV*le- ‘ét

tig tei Jgod IMIktte«-

-Det R id d eiiite

tot»

>^»Mtete. k u u te

P t Vi-ht'nrlifVfe M f t fkifø

"ihmm foé.

e t

"**'

I l d