126 / 359
1807
og kvik, a t hun vandt Publikum for sig baade i Roller
som Verdensdame og i muntre Mandfolkeroller. Sex Aar
efter sin Debut afgik hun ved Døden, uden kunstnerisk
set at have naaet nogen frem ragende Stilling.
1808
21/i debuterede Jfr. Marie Elisabeth Thomsen, senere Mad.
Zinck, som Lise i „Det farlige Naboskab, f. Ve 1790, kgl.
Skuesp. Maj 1810, sidste Optr. 18/3 .1823, f 6/'4 1823.
Jfr. M a r ie E l i s a b e t h T h o m s e n , der senere kom til
at hedde Mad. Z in c k , opnaaede baade som Skuespiller
inde og Sangerinde en stor Plads i Publikums H jerte.
Hendes Fag var det Naive, Uskyldige og Skelmske, som
hun forstod at give et overordentlig skønt og jom frue
lig t Udtryk. Hun var ualm indelig indtagende og den
Ynde, der var hendes smukke Skikkelse medfødt, hjalp
hende frem til en Stilling, som mangen rigere begavet
Kunstnerinde m aatte misunde hende. Men desværre blev
hun kun 33 Aar gi. Hendes Mand var Tenorsangeren
G e o rg Z in c k , som ogsaa døde ung, kun 40 Aar gi.
1808
Konversation og deres elegante ydre Frem træden. En
fremragende Kunstnerinde blev hun aldrig. — Hun var
gift med kgl. Kapelmusikus Bernhard Andersen, som døde
1832 paa Sindssygeanstalten ved Slesvig, 41 Aar gammel.
—
2/12
debuterede Joseph Ehlert Hass som Grim i „A lbert v.
Thurneisen“, kgl. Skuespiller 1815, afg. Marts 1844, f
3U
1860.
H a ss hørte til den Klasse af Skuespillere, hvoraf der
næsten ved ethvert T heater i Verden findes idetm indste
ét Eksemplar, begavet med visse Evner, men tilbøjelig til
Svulst og fnysende af Forbitrelse over formentlig Tilside
sættelse. I ét Rollefag var han uovertruffen, nemlig som
Frem stiller af „Røverroller“. Men disse tilfredsstillede
lang tfra hans Ambition. Sm erteligt er det a t læse, at han
efter næsten 36 Aars T jeneste skrev til Direktionen, at
„Modgang havde forfulgt ham paa hele hans Theaterbane“.
Med R ette eller U rette — hvilket L iv ! Han blev over
70 Aar gi.
'
¡«Ét*!»
Scene af „Henrik og Pernille“ i 1870erne.
P e rn ille : F ru H ilm e r.
H e n rik : O laf P o u lsen .
1808
so/i debuterede Jfr. Birgitte Elisabeth Olsen, senere Mad.
Andersen, som Gudrun i „Hakon Ja rl“, f. 17Ta 1791, kgl.
Skuesp. Maj 1810, afg. Juli 1838, f 6/a 1875.
Jfr. B i r g i t t e O lse n var Rahbeks erklærede Favorit
ved den dram atiske Elevskole. Hun kaldtes „Rahbeks
anden Jfr. Olsen“, idet Mad. Rosing, f. Olsen, var den før
ste. Hvor højt hun stod i hans Gunst ses deraf, at da
den dram atiske Skole gav sin første Forestilling paa Hof-
th eatret, overdrog han hende Fremsigelsen af Aabnings-
prologen og en Hovedrolle i det efterfølgende Stykke.
Allerede ved denne Lejlighed røbede hun den Mangel,
der ogsaa frem tidig klæbede ved hendes Fremstillinger.
Man savnede den personlige Hengivelse i hendes Spil,
i hvilket Manéren ofte bredte sig paa Naturlighedens Be
kostning. Den tændende Gnist manglede. Hun blev im id
lertid som Mad. A n d e r s e n en af Theatrets mest benyt
tede Skuespillerinder, og hun viste sig især anvendelig,
hvor V irkningen skulde fremkaldes ved deklamatoriske
Midler, eller hvor en Rolle skulde bæres oppe af et skønt
og imponerende Udvortes. Saaledes hjalp hun sig gennnem
„ J e a n n e d’A rc “ ved sit Y'dre mere end ved Gengivelse
af K arakterens ildfulde Væsen. Thi hun var fra Naturens
Side herligt udrustet. Hun havde et skønt Ansigt, en
statelig Holdning og en udmæ rket Talestemme.
Med sine Fortrin og Mangler slog hun vel sikrest og
bedst til i Lystspillet. Hun var et kvikt Hoved og forstod
a t gengive Verdensdamerne med deres lette, overfladiske
1809
26/a débuterede Georg Julius Liebe som Valbelle i „Rejsen
til O stindien“, f.
ll/a
1788, kgl. Skuesp. Maj 1811, afg. Juli
1842, t Vi 1845.
G e o rg J u l i u s L ie b e fik hu rtig t efter sin Debut ved
den dram atiske Skole paa H o ftheatret sin Førsteoptræden
paa det kgl. Theater, hvor man savnede en Kunstner til at
udfylde Rollefaget som anden-Elsker og Anstandskavalér,
hvortil Liebe syntes godt egnet. Han havde en dannet og
beskeden Frem træden, og hans Figur var særdeles velskabt.
Han viste sig snart som en overordentlig tæ kkelig Leander
i den Holbergske Komedie, men til at fremstille Helte eller
Elskere i større Stil stod hans Evner lang tfra Maal med
Opgaven. Det var derfor en beklagelig Misforstaaelse,
naar Direktionen i sin Uforstand lod ham spille Oehlen-
schlagers „A x e l“.
Im idlertid blev Liebe en jævnlig beny ttet Skuespiller og
en god Støtte for Repertoiret. Men hans Betydning for
T heatret var større, e fterat han i 1827 overtog Re
gissørembedet, til hvis Bestridelse hans stæ rke Interesse
for Scenens Virksomhed i det daglige Liv og hans minu
tiøse Paapasselighed og alm indeligt anerkendte Samvittig
hedsfuldhed og Ordenssans gjorde ham ganske fortrinligt
skikket.
Hans Hustru var den tidligere om talte udmærkede Per-
nillefrem stiller M ad. A. D. L ie b e , f. S ø lv e r , en af Søn
nerne blev Skuespilleren og Sangeren Th. L ie b e .
124