345 / 359
af Skibsbroen og af den Bro, der førte over Afløbet fra Mølle
dammen paa nuværende Vandkunst, var der nogen Mening i, at
denne Gade fik et Navn, hvori der fandtes Stavelsen Bro.
E fter Branden 1728 blev der i Knabrostrædes Fortsæ ttelse
brudt en Gade ud til Vimmelskaftet, hvorved Sudervraas Idyl
blev ganske forstyrret.
Begyndelsen h ertil var gjort med Nygades Anlæg under Chri
stian V. Dette nye Gadeanlæg skyldtes ligeledes en Brand, der
15. November 1685 var opstaaet i Badstuestræde, som „formedelst
en temmelig Blæst hastig formerede sig og holdt ved indtil under
Højmesse, da Bøn udi alle Kirkerne blev gjort for saadan Guds
Vredes Afvendelse og im idlertid lagde 40 Gaarde“ smaa og store
i Badstuestræde og Endeløsstræde — en Fortsæ ttelse af Knabro
stræde op ad V imm elskaftet til —, i Aske og dertil en Del Bag
bygninger til Brygger Laurids Ibsens Ejendom paa Gammeltorv.
Gennembruddet af Nygade skyldes sandsynligvis den berømte
Ole Rømer, dengang Politimester i København, — a t tænke sig,
Gade, der har beholdt dette Navn længe efter, at Nybeden er
gaaet af den. Den fik paa en Maade sin Indvielse i 1695, d. 5.
December, da Landets vordende Dronning, Prinsesse Louise af
Meklenborg, blev ført ind i Byen i en højtidelig Procession, der
for første Gang undlod at benytte Klædeboderne og Skoboderne,
men gik den lige Vej gennem Nygade. Og nu fik de gamle Bag
bygninger i Klædeboderne en kort Tid Facade mod den nye
Hovedgade, saaledes i Fru Lassens Ejendom, Huset paa Hjørnet
af denne Gade og Skoboderne, hvor den tapre, unge General
Ulrik Christian Gyldenløve var død under Belejringen, og den
gamle Raadhusbygning, der dog for længe siden var gaaet ud af
Spillet som Byens Raadhus.
Vi staar nu paa Københavns ældste Torv, der i Byens første
Tid, om trent sidste Halvdel af det 12. og første Halvdel af det
13. Aarhundrede, maa antages at have dannet en aaben Plads,
der har stra k t sig fra den lille Trækirke, senere ombygget til en
F o t. E lfe lt.
Den Holsteinske Gaard, Stormgade 10,
er v istn o k o pfø rt i B egy n d elsen af 18. A arh . a f G eh eim eraad , O v erk rig sS ek retæ r V a le n tin v. E ic k ste d t, e fte r h v is D ød 1718 den ejedes a f G e n e ra lp o sld irek tø r A n d r.
W eyse, h vis D a tte r 1726 skødede den til Jo h . G. H o lste in . U n d er dennes Søn, Jo h . L u d v. H ., blev 1756 B y g n in g en , d er o p rin d e lig h av d e Stue og 1ste E ta g e sam t
A lta n e r p a a F a c a d en , om byg g et, id et den m isted e A ltan e rn e og fik eri ny E ta g e , ligesom den v estlig e S id eb y g n in g tilfø jed es. D en solgtes 1807 a f den H o lstein sk e
S læ gt til K o n feren sraad Ch. C olbjørnsen, d er dog nogle A a r e fte r afhæ nd ed e den. D en v a r i de n æ ste A a r p a a flere H æ n d er, in d til K m h r. Clir. ('o rn . G reve D erclie
solgte den 1827 til S ta te n , d er fø rst tæ n k te p aa a t an v ende den til B olig fo r A rv ep rin s F e rd in a n d
og
G em alinde. E jendom m en tilh ø re r sid en 1872 B an d b y g n in g ern es
alm. Brandforsikring.
a t vor gamle By, som dengang var en lille By, indeklem t inden
for Voldene og aandelig indskrænket og begrænset af Særheder
og Fordomme, til Politim ester havde en Videnskabsmand, hvis
Tanke formaaede at følge Lyset paa dets Vej gennem Verdens
rummet, og følge det med en saadan Skarphed, at han naaede
til at kunne beregne dets Hastighed. Men ihukommende det gamle
Vers
Vort Levned er mod Tid og Evighed
som liden Landsby mod en stor og mægtig Stad, .
holdt han sig ikke for stor til ogsaa at følge Færdslen i Køben
havns Gader med et opmærksomt Øje, og for ham stod det, efter
Branden 1685, klart, at nu var Ø jeblikket der til a t slippe bort
fra Strøgets morsomme, krinkelkrogede, men selvfølgelig meget
upraktiske Retning om ad Skoboderne og Klædeboderne. Og nu
havde Byens Folk faaet Øjnene lukket op for Faren ved de tæ t
sammenbyggede, gadefattige Kvarterer, og nu laa en Del af Hu
sene mellem Sudervraa og Torvet i Aske. Nu m aatte der handles.
Og saa blev V immelskaftet ført ud til Torvet, gennem den nye
Stenkirke, Frue Kirke, mod Nord, om trent Vandkonsten mod Syd
Skovbogade mod Øst og Kattesundet-Larsbjørnsstræde mod Vest.,
Oprindelig var denne store Plads kun paa de aarlige Markedsdage
delvis optaget af de handlendes Telte eller Boder. Men efter-
haanden som Byen tog til, blev det nødvendigt at have en eller
flere Torvedage om Ugen. Derved opstod Gaderne eller Vejene
mellem Boderne, og da disse efterhaanden blev afløst af faste
Huse, i Begyndelsen af Træ eller med klinede Vægge, senere af
Bindingsværk og tilsidst af Sten, opstod der forskellige Gader,
der ved deres Betegnelser endnu i Aarhundreder mindede om de
res Oprindelse : mod Nord Saltboderne, senere Nørregade, mellem
Frue Kirke og Torvet, Klædeboderne, mellem dette og Skovbo
gade, og endelig denne, i sin oprindelige Form Skoboderne.
Imellem disse og Torvet, lige over for Kirken og paa det høj
este Sted i Byen, laa Byens første Raadhus, af hvilket der utvivl
somt endnu findes Spor i den dybe Dobbeltkælder under Ejen
dommen Nr. 45—47 i nuværende Skindergade. Foran Raadhuset,
mellem dette og Kirkegaarden, saa at sige i 1. P arket eller paa
Orkesterpladserne, havde Byens ledende Mænd, dens rigeste og