351 / 359
vise sin Kunst som Linedanser paa Gammeltorv. Allerede Forbe
redelserne havde spændt Interessen og givet Folk en Forsmag, paa
hvad de vilde faa at se.
Højt oppe paa Spiret paa Frue Kirkes Taarn var der tag et en
Flade af Kobberklædningen, og et Tagl, d. v. s. en Trosse eller
langt Tov, var med den ene Ende gjort fast indvendig paa Tømmer
væ rket i Spiret og ført ud af Hullet. Trossen var saa lang, at
den naaede over K irkegaarden og Torvet helt hen til Raadhusets
Hjørne, hvor det var gjort fast. „Der det saa bestillet var, be
gav Kunstneren sig ud af H ullet paa Spiret og paa bemeldte
Tagl, og foer (gled) saa ned langs Taglet paa sin Bug med ud
strak te Arme og Ben ned til Enden, som (hvor) det var belagt
og fastgjort. D erefter begav han sig op udi T aarnet igen og ud
kom paa T aglet med En, som han førte for sig udi en Hjulbør,
og der han med samme H julbør var midt over Torvet, da svin
gede han 3 Gange om med den (Person), han havde derudi, og
foer (gled) saa frem til Enden af Taglet, som (hvor) det var fa st
Parti af Løngangsstræde
tilh ø jre ses Y arto v m ed dens K irk eflø j; K irk en in d v iedes den
gjort, med den som var i Hjulbøren. Der det var gjort, gik han
igen op udi Spiret, den tredie Kunst at gøre, og kom han ud af
Hullet med Taglet mellem sine Ben (altsaa ridende paa Tovet),
og der han var m idt over Torvet, lod han en liden Line fra sig
gaa ned til En, som (nede paa Torvet) var til rede med et Glas
Yin, som han tog op til sig og det uddrak, derefter det andet og
saa det tredie, og hver Gang han havde uddrukket, slog han
Glasset mod Jorden, d erefter svingede han sig om nogle Gange
paa Taglet og foer saa frem til Enden, som det var fastg jo rt“.
Blandt Tilskuerne var ogsaa den 9aarige Prins Christian (IV.).
Han havde Plads paa Raadhuset, men ses i et endnu opbe
varet Brev til en af sine Kammerater a t have forholdt sig nok
saa nøgtern over for Kunststykket som vor ovenfor citerede
Hjemmelsmand. Man vil se, at Drenge dengang var fri for at
pines med a t lære Forskel paa smaa og store Bogstaver — en
Forskel, man endnu saa taabeligt holder paa, og som vi som saa
megen anden Galskab har faaet fra Tyskland.
„Jeg forstaar af din skrivelse, at efter jeg skrev Dig til om
den lineganger, jeg saa nu i København, begærer Du gerne a t vide
hvad for spektakel han beviste, sandeligen jeg saa in tet andet, uden
a t han red paa linen og undertiden hængede han ved den ene fod,
undertiden ved den anden og stundom ved den ene arm, engang
hængede han sig ved hovedet, men paa allersiste gav han sig
grueligendes fra det øverste af linen til det nederste, lige som
han havde fløget, og engang førte han med sig paa linen en
dreng i en hiuelborde (hjulbør), in tet andet synderligt saa jeg af
ham“.
Ved Siden af de forskellige mere eller mindre officielle Fest
ligheder og Gilder som Papegøje- eller Skydegildet, Majgreve-
gilde, Fastelavns- og Julegilde, der fejredes paa Raadhuset, havde
Byens Borgere —• vel at mærke de „velfornemme“ d. v. s. velstaa-
ende Borgere — Lov til a t benytte Raadhussalen til Selskabelig
hed, særlig til Brylluper. Den Gave, som Christian IIFs Dronning
1557 skænkede Raadhuset, Dronning Dorotheas Brudesmykke, v i
ser bestemt, at Skikken a t fejre Bryllupsgilde paa Raadhuset den
Gang stod i fuldt Flor. Gaven var meget betegnende for den
gode Dronning, der interesserede sig stæ rk t for Æ gteskabsstif
telse, og bestod af en mægtig sølvforgyldt Plade i hvis Midte
i Slutningen af 1860erne,
11. J u n i 1755. I B ag g ru n d en P h ilo so p lig an g en og Y csterv o ld .
hendes Hjemlands, det saxiske Vaaben, holdt i Kloerne af en Fugl
Fønix, var fastgjort, rundt omkring besat med Perler og au cabo-
chon-slebne Sten, mellem Ranke værk og Blad værk i forgyldt
Sølv. Smykket, der var til at hægte fast, saa det hvilede paa
Barmen, og desuden forsynet med Kæder til a t gaa rundt om
Halsen, skulde efter Dronningens Bestemmelse bæres af Staden
Københavns Borgerdøtre ved deres Bryllup, for saa vidt det fej
redes paa Raadhuset og Brudgommen var Ejer af 5000 Slette-
dalere.
Paa Raadhuset gemtes alt, hvad der hørte til Retfærdigheds
Hævdelse. Og var end det gamle Rettersted paa Torvet foran
Hoveddøren bortfaldet — det blev snart afløst af et nyt Skafot
paa den anden Side, paa Nytorv, der blev sat op, hver Gang det
skulde bruges — saa var dog Raadhuset vedvarende i Forbin
delse med Dommes Afsigelse og Dommes Fuldbyrdelse. Det kunde
hænde, a t en Forbryder blev dømt til at hænges i Vippegalge,
og at Dommen blev fuldbyrdet paa selve Raadhuset. En Bjælke blev
lagt ud fra en Luge i en af Gavlspidserne paa Facaden med et Tov
i en Blok ude paa Enden. En Løkke af Tovet blev lagt om For
bryderens Hals nede paa Jorden eller mulig paa Galleriet, og ved
et rask Snuptag i den halende P a rt af Tovet vippedes han til
353