S_FørOgNu

Vejrs op under Blokken og blev hængende der ved sin Hals, ind

til han var død.

E t ganske sæ rligt Syn havde Københavnerne for Øje i Efter-

aaret 166.3, da den in e f f i g i e halshuggede fhv. Rigshofmester og

Rigsgreve Corfitz Ulfelds livagtig malede Træhoved blev sat op

paa Jernarmen, der bar Fyrpanden ved Siden af Raadhusdøren,

I Kælderen neden under var til den ene Side Byens Hægte,

d. v. s. Fængsel, der husede Tyve og Mordere og T roldkæ rlinger

imellem hinanden. Til den anden Side laa Stadskælderen, d. v. s.

den af M agistraten anerkendte og autoriserede V inkælder, hvor

man try g t kunde søge og være vis paa altid at faa en ren og

ædel Drue.

sig snart igen, af samme Størrelse og med Benyttelse af de gamle

Mure, men ændret efter Tidens Smag. Og Tidens Smag var nu

efter Branden Paryksmag. Alt det gamle m iddelalderlige, trod

sige og selvfølende hos Byens Borgere, som Raadhuset før havde

væ ret Udtryk for, og som f. Eks. var kommet til Orde under

Grevefejden, var fuldstændig forsvundet fra det ny. Det havde

Bryllupper og andre Festligheder, som før var fejret her, a t være

bleven henviste til Lavshusene eller til Hjemmene. Selv Vin

kælderen — Stadskælderen — under Raadhuset, som Væ rten, i

Lighed med reputerlige Stadskældere rundt

0111

i Europa, skulde

holde forsynet med alle Slags fremmede og uforfalskede Vine,

blev mindre og mindre besøgt. Allerede i 1694 klager Værten

M u ret Skanse,

C h ristia n IY .s

B ry g h u s.

V arteg n et

p aa H av fru g ru nd en .

A fb ru d t T aarn ,

„K øge B a rfre d “,

som h a r sta a e t i nuv,

V arto v s G aard.

T ø jh u sh av n en ni. lan ge T øjhus t. v .,

P ro v ia n tg a ard e n t. li. og In d lø b e t til

G alejhavnen i M idten.

L ø n g an g en ; fo r E n d en a f denne

et 4 -k an tet F æ stn in g sta arn , h v o r

a f G ru n d sten en er fu n d et u d for

K r. 3 p a a V an d k u n sten .

Panorama over den vestlige Del a f København. Uc/ørt paa Grundlag a f J . v.

ycks Stik fia 1611.

B lasen .

St. P ed ers K irk e.

V o r F ru e K irk e.

V esterv o ld ni.

V esterp o rt.

B a a d h u se t.

K øb en h av n s Slot.

med Øjnene vendt mod Graabrødretorv, medens en Haand lige

ledes af Træ blev sat op paa Muren. Ingen var i Tvivl om, at

havde Regeringen faaet fat paa ham, var hans virkelige blodige

og ikke malede Hoved og Haand kommet til at sidde der i Stedet

for. Lige saa sikkert som de afhuggede Fingre af de sølle Fyre,

der gjorde Kongens Mønt efter blev slaaet op paa Raadhusets Dør.

I 1728 under den store Brand, som udbrød i det tæ t sammen

byggede Kvarter Vest for Torvet, blev den gamle minderige Byg

ning lagt i Aske. E t endnu større Tab var det dog, at Raad-

stuearkivet med en Mængde for Byens Historie vigtige Dokumenter

blev tilin tetg jo rt af Ilden.

Dette Tab var u erstatteligt. Men en ny Raadhusbygning rejste

U n iv e rsite te t.

H o fm esters G aard

v. GI. S tran d .

ogsaa faaet Paryk, et brudt Tag — Mansardtag — med et sam

m entrykket Tagspir. Havde man før kunnet tænke paa Ambro

sius Borgmester ved a t se paa Raadhuset, m aatte man nu tænke

paa en gammel Borger, Jeronimus.

Og de Tider, da Raadhuset spillede en Rolle som B o r g e r n e s

H u s var nu forbi. F ra Midten af det 17. Aarhundrede synes

O verlæ ge H u lk s Sam ling.

H e llig a a n d sk irk e n .

H ø jb ro stræ d e.

S tore F æ rg esiræ d e.

H øjbro.

R en tek am m er og

H olm en s B ro.

T oldbod.

over Næringens Aftagen. Der falder ikke nær saa mange ned i

Kælderen som før. Og han mener, at det kommer af „en Fryg-

telse, formedelst Deres Velbyrdigheder (d. v. s. Medlemmerne af

den velvise Magistrat), som altid mesten er her i Nærværelsen

og moksen kontinuerlig frem og tilbage passerer“.

Ja, saa vidt var det kommet med Efterkommerne af Grevefej-