350 / 359
gang. Oven over, i Højde ined andet Stokværks Gulvplan blev
der anbragt en Altan, som naaede fra Gavl til Gavl, og midt
paa denne et K arnaptaarn med Døre ud til Altanen.
Indgangsdøren fra Gammeltorv var prydet med en Indfatning
af Sandsten over hvilken sad en sort Marmortavle med følgende
In d sk rift:
Haec Domus odit,
Nequitiam
amat, punit, conservât, honorât
justos scaelera
ju ra
probos
(d. e. Dette Hus hader Uret, elsker de Retfærdige, straffer For
brydelser, skærmer Retten, ærer de Skyldfri) og paa hver Side
af denne Plade Christian IV’s og Dronning Anna Katrines Vaa-
benskjolde.
Raadhusets Ombyg
ning blev færdig, saa-
ledes a t Huset kunde
faa sin Indvielse ved
Tronfølgerens,
Prins
Christians Hylding 14.
Marts 1610. Kongen
og den lille Prins kom
den Dag ridende i stor
Procession med Pauker
og Trompetere i Spid
sen foran Adelen, Rigs-
raadet og Herolder.
Foran Kongen og hans
Søn gik de fire fornem
ste Rigsraader med
Krone, Spir, Sværd og
Æble og efter dem
fulgte de Højlærde og
hele den menige Skare.
P aa Midten af det nye
Torv — hvor der var
udsat Rytterposter for
at hindre Trængsel, —
var der oprejst et P a
lads — d. e. en Tribune
— beklædt med rødt
Klæde, som kunde rum
me hele Processionen.
Medens denne indtog
sine Pladser med Kon
gen og Prinsen i Mid
ten og midt foran Raad-
huset, blev Dronningen
og Enkedronningen med
deres Følge bragt til
Sæde paa den med
rodt Klæde og Fløjel
prydede A ltan eller
Galleri paa Raadhuset
Borgerne nede paa T o r
vet træ ngte sig sam
men om Paladset. Og
da alle havde indtaget
deres
Pladser,
stod
Kansleren frem og ud
viklede i en Tale Hyldingens Betydning og hvorlunde den
unge Prins ved den blev hyldet som sin Faders E fterfølger paa
Tronen.
Derpaa kom Rigsraadet frem og svor med bøjede Knæ Prinsen
„Huldskab og Mandskab“, og derefter Adelen og de udvalgte Mænd
af gejstlig, borgerlig og Bonde Stand.
Da dette var fuldbyrdet, forlod alle Tribunen, som derpaa blev
givet til Pris — man har kunnet se mærkelig mange borgerlige
Kvinder og Børn med røde Skørter, røde Bukser og røde Trøjer
efter saadan en Festdag! — og om Efterm iddagen gjorde Kongen
Gæstebud for^ alle Stænderne paa Raadhuset og i „Danske Kom
pagni“ (i Kompagnistræde), og her blev de „over al Maade koste
lig trak tered e“. E fter Maaltid blev der danset paa Raadhuset og
endelig blev der nede paa Gammel Torv afbrændt et mægtigt
Fyrværkeri, der var „gjort udi adskillige K reaturers Efterlignelse
med mange hundrede R aketter og Sværmere, som opfore i Luf
ten, og med mangfoldige K rudtkam re (smaa Kanoner) som udi
Jorden var nedsat og lumrede, at Jorden derved rystede, hvil
ket alt sammen gik af uden Skade“. — Og det var vistnok det
mærkeligste af det hele, a t Byen ikke blev stukket i Brand og
gik op i Luer ved et saadant Knald.
Aaret iforvejen havde Frue Kirke faaet sit nye, skønne Spir
og Springvandet paa Gammel Torv var bleven sat op, saa Tor
vet selv og dets. Omgivelser var vel i Stand til at tage sig ud
ved en saadan Lejlighed.
Der havde tidligere, fra 1581 væ ret en Post paa Gammeltorv
med Spring fra en af de da indrettede Vandrender, der førte
D rikkevand ind i Byen ude fra Emdrup Sø. Dette Springvand
lod Christian IV føre hen midt paa Torvet, om trent paa dets nu
værende Plads, og skænkede h ertil „det kostelige Kobberbækken
og historiske B illede“.
Kummen er til endnu
Dg „det historiske Bil
lede“ er den endnu
staaende K aritas-Figur
med de to Børn. Grup
pen er støbt af P eter
Hofmann i Helsingør
efter Træmodeller, som
var skaaret af Chri
stian IV.s. Billedskærer
Statius O tto, og Van
det sprang ikke blot
af Delfinerne ved Grup
pens Fod men af for
skellige Mundingsrør i
Kobberbækkenet men
— som alm indeligt over
alt i hine usnerpede
Tider — ud af Kvin
dens Bryster og D ren
gens Lem.
R aadhuset var fra
ældgammel Tid M idt
punk tet i Byen. Her
pulserede Livet rigest
og varmest, her slog
Byens H jærte. I den
Tid, da de borgerlige
Huse i Staden kun var
smaa og lidet rumme
lige — og det blev de
for langt de flestes Ved
kommende ved at være
langt ned i Tiden —
var Raadhuset det Sted,
hvor større Selskaber
og
Sammenkomster
fandt Sted, og fra dets
forholdsvis store V in
duer var der god Ud
sigt til alt, hvad der
foregik paa Torvet for
an.
Vi ser da og-
saa Christjern II og
Dronning
Elisabeth
Dagen efterderes Bryllup staa vedVinduerne og se paa Dyst
løbene paaTorvet og
bag eftertræde Dansen i Raadhus-
salen, medensKongen medrynkede
Bryn tæ nkte paa hin Aften
paa Raadhuset iBergen, hvorhan havde
danset med den friske
hollandske Skønhed og krystet hende i sine Arme. Nu sad hun
ene hjemme hos Mor Sigbrit nede paa H jørnet af Amagertorv,
medens han m aatte træde tvungen Dans med det blege, sygelige
Fyrstebarn med Habsburgernes hængende Underlæbe, som det po
litiske Spil havde lagt i hans Arme.
^ ed denne Lejlighed og som oftest var Kongen og Dronningen
Gæst hos Borgerne, men det faldt ogsaa for, at Kongen bød Bor
gerne til Gæstebud paa Raadhuset, saaledes som vi har set ved
Prinsens Hylding i 1610.
St. Hans Aften 1586 var der stort Tilløb af Mennesker paa Gam
mel Torv, ti der var gaaet mærkelige Rygter i Byen, og alle, som
kunde krybe og gaa, m aatte hen og se, om Rygterne ta lte sandt.
Det var „en synderlig Kunstner fra Svitzerland“ (Schweitz), der
var kommet til Byen, og som havde ladet kundgøre, at han vilde
Gaasegade, vestre Husrække, set fra Kompagnistræde mod Vandkunsten, Aar 1905.
N ed rev et sam m e A ar og e rs ta tte t a f d et m æ gtige B y g n in g sk o m p lek s „K ro n b o rg “.
352