14
fik han Audiens hos Kronprinsen, der gav ham Tilladelse til at
oprette et Bageri her i Byen, dog maatte han kun holde 2 Svende,
men saa tog han sine 2 Sønner til Hjælp og købte nu en Bager-
gaard paa Nørregade 35, foran Frue Kirke, hvor der den Gang
var bebygget. Dette var det første franske Bageri i København,
ellers havde det for det meste været Tyskere og deres Efter
kommere, der var Bagere her i Byen. Han fik da ogsaa en stor
Søgning, og Misundelsen var stor hos de andre Bagere. Müller
døde 1806, og Enken fortsatte ved Hjælp af sin Datter, Magdalene,
som da var fjorten Aar, og rask til at arbejde baade i Huset og
i Bageriet. I Aaret 1806 kom en ung Bagersvend til København,
han hed Louis Klein, han var født 1777 i Diedendorff i Elsass.
Han havde været i fransk Militærtjeneste under Marschal Ney.
Da han kom hertil, gik han til sin Landsmand, Bager Müller, hvor
han straks fik Arbejde, senere blev han gift med den raske Datter,
Magdalene. Madam Müller fortsatte med Bageriet, indtil Bager-
gaarden paa Nørregade gik op i Luer under Bombardementet, og
ikke blev opbygget igen. Den 4. Oktober 1809 fejrede de unge
deres Bryllup. Svigermoderen, der havde købt sig en Bager-
gaard i Lille Kongensgade, gav dem i Medgift Bagergaarden paa
Købmagergade, liggende lige over for David Skolemesters Gaard,
for Enden af den lille Gade, der kaldtes St. Annagade.
Louis Klein var en dygtig Bager, men tillige hvad man kalder
en skikkelig Mand. Pengene sad løse hos ham, hvad hans mange
Venner benyttede sig vel meget af; de fik ham til at kautionere,
tidt for ikke ringe Summer, ja engang endog for 10,000 R d .;
men han havde en sjælden dygtig og sparsommelig Kone, som
saa maatte være Finansminister, og der kom mange Penge ind.
Travlheden i Butikken var saa stor, at der til Tider var 5 å 6
til at ekspedere, hvilket vil sige meget, da der den Gang ikke var
den megen Indpakning med Papir og Seglgarn, som nu, ej hel
ler Bærepinde. Folk maatte møde med deres Kurve, ellers fik
de ingen Tilgift. — Det var et rigtig solidt Borgerhjem, med gamle
Mahognimøbler, Skriftsteder over Dørene og Køkkenet fuldt af
Kobbertøj. Naar der pilledes Rosiner, foregik det paa følgende
Maade: Paa et stort Bord, der stod i Butikken, blev en hel Fjer
ding Rosiner hældt ud og en Præmie anbragt paa Bunden af
Dyngen; saa maatte alt Tyendet, samt Bekendte, der kom, hjælpe
med. Sukatskæring og Mandelskoldning foregik paa samme Maade.
Ved Juletid var der særlig travlt med at male og skrive Vers paa