118 / 420
A b r a b a n is's Forretning paa Nørregade, nemlig B j ø r n s t j e r n e
- sin Søn. Jeg tjen der ikke gamle Bjørnstjerr.e personlig, men
jeg siger bare, at kan ban sludre ligesaa godt, som Sønnen
j spiller Komedie, saa har jeg sgu aldrig kjendt Mage til Kaje.
Ug derfor er Sønnen bleven en Bedningsstige for den immer
j
svineheldige A b r a b am s, som altsaa ogsaa godt kan mød det
højere og mere gribende og literære, nu da »
Klokkerne
« hver
Aften ringer Menigheden sammen til fuldt Flus.
Ude paa
Dagmar
bar vi til Gjengjæld slaaet os paa Folke
komedien og det m ere for de brede Lag, selv om det er Løgn
I og Bagvaskelse, at vi bar slaaet vores lille Broder for Syle og
skal have ham ned i Didrektionen.
Og vi bar opført S t e e n -
b u e h s originale Stykke »
Bysbørnene
«, skjønt vi ellers holder
m est af at gjernme de originale Stykker hen i Arkivet til bedre
Tider. Og vores Professorinde bar gjort Lykke, hvorfor det
er Nederdrægtighed at sige, at hun er bedst ude mellem
Kulisserne. O g n u har vi-engageret V i l h e l m AViehe, og til
næste Aar klør vi løs paa Tragedien og det højere igjen, som
skal være til Skræk og Bedrøvelse for Publikummerne.
7 / 7 t 7 f e S r a n c /
<& 7 3 ra n c/e s
/
C
D t i e u r o p æ is k e Q ? l a w t
m a n s e r
f f i c t t p g - n te s i g m e c t f a a n t e
e f f e r ,
< 9g, ■ n a a r cte af- / l a m
{ l/ lu e r p i f t e t ,
t f a a r , t c / o r n e m A e c / e n ‘ n o t a f ( ¿ p i f f e t .
Ny Turistforening.
De femten Forhandlere, der stemte
mod Forliget, paatænker at danne en Turistforening, der skal
foretage smaa Udflugter ved passende Lejligheder. Hr. Høgsbro
begyndte med en lille en paa Kongens Fødselsdag.
H u s le je sk a tten s Fader.
, 0 1
D er var en Gang en lille Skat,
En Skat, som var i Verden sat
Af Hr. C h r i s t o p h e r Hage.
Maaske det derfra skrev sig, at
Der var en Hage ved den Skat,
For, hvordan det nu end var fat:
Den vilde ikke smage.
Hr. Tr i e r er en Demokrat.
Og Demokrater afsky’r Skat,
Saa gjorde ogsaa denne.
Til ham kom nu Hr. Ha g e hen,
Og sagde: »Trier, gamle Ven!
Her er en Skat, lad os nu den
I Udvalg rolig sende.
Det ærgrer, skal jeg sige os,
De gamle Højresnuders Kos
Paa Gammel Torv i Raadet.«
Og He rma n T r i e r sagde: »Skidt!«
(Som Alvorsmand han ellers vidt
Bekjendt var og med grumme lidt
Skalkagtighed benaadet.
Saa, da han gik til det Spilop,
Den slemme Syge i hans Krop
Skinbarlig maa ha’ faret).
Haardt sved det til det stakkels Skind,
Da selv han kom i Raadet ind,
Og hans Parti saa gjorde Vind
Af at ha’ Siiatten klaret.
Frisind.
Det er egentlig en underlig Idé ef Komponisten
Carl N i e l s e n , at han vilde have Honorar for den Musik,
han havde lavet paa Bestilling til »
Snefrid
«. Herre Gud —
naar de andre giver frit Theater, saa kunde han da gjerne
give fri Musik.
Hejl dir!
Dét nyeste Blad, Kommandør AVi Ide har
føjet til sin i Forvejen blomstrende Siegeskranz, flettede han
ind ved Matinéen for D r a c h ma n n . Under Henblik til Dig
terens nyeste »Aprilsvise« turde Vovehalsen dog her være
gaaet paa en værre AVildemand.
Hr. Me y e r er en Fabrikant,
Her lumskelig Hr. Tr i e r fandt
Som Barnefa’er til Skatten.
For Tr i e r var det ikke sundt,
Til alle Blade skrev han rundt,
•Tilsidst saa fik han ganske ondt
Og. sagde: »Av for Katten!«
De Liberale gjorde Blæst
Og mødte sammen til Protest.
For hver, som deres Ord troer
De gjorde Sagen ganske klar:
At Trier ej var Barnets Fa’er,
Men at den stakkels Mand kun har
Fungeret som dets Jordmo’er.