123 / 420
1 19
skab, og vi havde saamænd ogsaa tænkt paa at invitere Dem
med. søde Fru Schrøder, men Petersens døve Tante s k u l d e
nu med, fordi hun er Musikven og saa var vi bleven tretten
ril Bords, hvis De ogsaa havde været der, og jeg glædede mig
virkelig saadan paa Mandens Vegne over, at han skulde til-
j bringe en behagelig Aften i en pæn Familie, men saa da han
kommer, saa ikke nok med, at han ingen Luth havde og vilde
spille Klaver til Bal og var fuld og vilde have tyve Kroner
for det, men det var oven i Kjøbet slet ikke ham, men.derimod
en, der hed Jensen og var dansk, og jeg synes virkelig ikke,
det er nogen Undskyldning, at Karlen var gaaet ind paa et
forkert Nummer i Hotellet med Brevet, for han kunde da nok
vide, hvad Meningen var', og hvis han en anden Gang kommer
hertil, saa vil jeg slet ikke høre ham, men demonstrere til
Fordel for vore egne, nemlig He r o l d , som jeg finder er
henrivende, og bare alle Tenorer var som han, men det, er ikke
med deres Tenorsmør som med norsk Margarine, der kan gjøres
til dansk Herregaardssmør ved Hjælp af Major Hen kels
Flora-
danica
, som De for Resten skulde bruge, søde Fru Schrøder,
da De jo alligevel aldrig har andet paa Bordet end Margarine.
Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe.
Vore S ø n n e sø nn e r .
Naar vi nu efter L unde ni e l s s e n s Anvisning lykkelig
og vel har faaet »vore Sønner« anbragt i alle Landets Embeder,
Bestillinger og andre lovlige Næringsveje, saa bliver vor næste
Bekymring, hvad vi skal sætte vore Sønnesønner til, saafremt
vore Sønner levner noget til dem og ikke selv gnaver alle
Benene.
Een Trøst er det dog, at der som Følge af den
stadig omsiggribende Civilisation vil opstaa en hel Del Fag og
Livsstillinger, som endnu ligger temmelig ufødte hen. Det
vil saaledes til den Tid svare udmærket Hegning at være
Dynamitfabrikant og fast Leverandør af færdige Anarkistbomber,
hvis Staten da ikke monopoliserer denne Næringsvej til.sin
egen Fordel. Fabrikationen af Skommersøm og brugte Sardin-
daaser vil naa en hidtil Uanet Højde, og der vil blive Brug for
en lang Række Sønnesønner til at gaa omkring og snyde
elektriske Lys, mærke biologiske Stationsrødspætter og op
dyrke Landeveje, som Jernbanerne har gjort overflødige. For
politiske Forligsmæglere vil der blive oprettet Embeder med
fuld Alderdomsforsørgelse ligesom til Statsrevisoraterne i vore
Dage, Luftsejladsen vil tage et mægtigt Opsving, naar den
frigives af Th. P e t e r s e n s Efterkommere, saa at Joh a ns e ns
Sønnesønner kan faa uhindret Adgang til at gaa op i Tivoli
og ned i en. Høstak ved Sengeløse, uden at de som deres
prøvede Parfader behøver at rejse til Nordpolen og spilde deres
Gas. Et anseligt Antal Sønnesønner- vil kunne ernære sig selv
og deres Familie kristelig ved at kolportere folkelige Jubel
udgaver af J o h a n n e s j ø r g e n s e n s og E d v a r d b r a n d e s
samlede Bedrifter med Illustrationer af W il lu ms e n s Sønne
sønner, og mangen Haandværkersønnesøn vil svinge sig op .til
Velstand vedat udnytte N i e l s N i e l s e n s og Baron L ø v e n
s k j o l d s Patenter til den ædle Hønseavls og Malkepigernes
Fremme.
Efter at vi saaledes paa det bedste hav forsørget vore
Børnebørn, maa vi paa dette Tidspunkt henstille til vore ærede
Oldebørn, at de sørger for sig selv. Vi kan ikke strække os
videre.
Imens Ar t h u r Fed der s e n stanger A a l
Og snart fanger en Han, snart en Hun,
Har J o h a n n e s P e t e r s e n sat sig det Maal
At forske paa Havsens Bund
Efter smaa bitte levende Unger af S i l d
Eller Embryo-Sildinger blot;
Thi hidtil var Videnskaben paa Vild
spor i Spørgsmaalet: Sild er godt I
Han dykked i Uger, han dykked i tre,
Og da han omsider kom op,
Han havde en Sildeføding i Ble,
En lille, sølvskinnende Krop,
Som sprælled i Doktorens hule Haand
Og gispede efter Vaadt.
Men Doktoren udbrød med flammende Aand :
»I Guder ! Hvor Sild er godt!«
Abonnement
paa „ZF’uLk:“- tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet.
Enkelte Nr. 18 Øre.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.
Han roede til S t e g e med sin Station,
Og Byen blev smykket til Fest,
Borgmesteren mødte i egen Person
Og bød ham til Æresgjæst.
I Verden ud Telegrammerne l’oer
Med Bud om de møenske Sprott;
Men Ungen blev spist ved Borgmesterens Bord
Med Bemærkning, at Sild er godt.
Hr. P e t e r s e n slog sig dog ikke til Ro
Med den unge, lovende Fisk.
Nu færdes han atter i Sildens Bo
Og gransker dens Liv paa en Frisk.
Men ser han, om enkeltvis Silden gjør Æg,
Eller Lægningen sker i Komplot —
Lige meget: Fremdeles vil Lærd og Læg
Forsikre, at Sild er godt!