266 / 420
262
Z E d -T ra rdL s F a r v e l .
(Frit efter J. L. H o lb erg .)
V
QJ
%
Pol *
T i
-LI
(r ^
n
jn
Solen sank bag venstre Fløj,
Og den næsten fulde Maane
Paa Asfalten holdt den gaaende
Med Oplysning, som var høj.
Integades Glasbutik
Laa belyst i alle Stuer.
Ed v a r d stod i Maanens Luer.
Alt, hvad her i Norden duer,
Sendte han sit Afskedsblik.
Og han sagde: Langeland !
Sig mig dog, hvad var min Brøde,
At du mig vil fra dig støde
For en anden Rigsdagsmand?
Har du glemt, hvad Hø r u p veed?
Det var mig, som monne _bære
Daglig vore Cohners Ære:
E s ma n n kan jo Vidne være
Om min frie Kjærlighed.
Mit Evropa her jeg fandt.
Ak, I elskte danske Bræder
Viser jo, at I begræder
Mit
’Besøg«
til hver en Kant.
Derfor jeg ved
Logos
svor,
At blandt alle Kanaans Lande
Vilde her jeg træde Vande,
Og kun her bør Templer stande
For mig selv og for min Bio’er.
Men min Muse vil sin Ven
Nok et andet Hjem berede,
Hvorved mit Talent kan brede
Sig til andre Scener hen.
Alt jeg i Ch r i s t i a n i a ser
Virak over mig at regne;
Er ej vi og vorses egne
Folk som hjemme alle Vegne?
Hvad behøver jeg saa mer ?
X
" C J d . e z iN r æ r l s : e m . e -
(Tiden: Eli halv Time før Handølsmødet.
Stedet: En Trappegang.
Personerne: H a n se n og J e n s e n ,
Kjøbrnænd fra Provinserne).
Ha n s e n . Aa Herregud, Jensen, er det ikke dig?
J e n s e n . Jo, det er da vist. Men er det ikk9 Hansen?
H. Jo, Gu’ er
det
Hansen, gamle Fyr. Nu er
det
snart
nogen Aar, siden vi pillede Rosiner sammen hos Konsulen i
Aarhus. Ja, er det ikke mærkeligt, saa Tiden gaar!
J. Der sagde du et sandt Ord, Hansen. Naa, saa du
skal ogsaa med til Handelsmødet?
H. Ja, jeg møder som Delegerium for de samvirkende
Handelsforeninger i Molkjøbing, men jeg forstaar mig ellers
ikke videre paa det hele. Jeg synes, vi har mere end Orga
nisation nok i Molkjøbing.
J. Men vi maa jo ogsaa støtte de kjøbenhavnske Hand
lende.
H. Hvorfor det?
J. Hvorfor det? For at de kan opnaa gode Priser, for
at de kan holde Delegeretmøder, for at de kan knuse Store-
Frejer og de Dele. Det er vi da godt nok med paa hjemme
i Molborg. Og saa vil vi ogsaa nok repræsenteres paa Rigs
dagen. Desuden er der den Vinterhavn ved Gilleleje.
H. Men hvad Fornøjelse kan vi andre egentlig have af det ?
J. Vi faar den Bevidsthed, at vi støtter en god Sag. Og
naar Salomon nu ikke har bestilt andet i det sidste Aar end
at forberede den store Sammenslutning, saa bør han ogsaa
have vor Tilslutning, saa han kan se, vi er en levende og be
vidst Handelsstand, som vil have Kommis’erne ordentlig
examinerede og Valgkredsene lagt om til Gavn for Kjøbstæderne.
H. Det siger jeg ikke noget imod. Men faar vi andre
nogen Fordel af det?
J. Vi faar Næringsloven revideret.
Hvem skal revidere den da?
Det skal Rigsdagen.
Er Salomon i Rigsdagen?
N ej, men han kommer der selvfølgelig, naar den
bliver udvidet. Og saa reviderer han Næringen.
H. Men hvad siger Tietgen?
J. H ys!
H.
Jegspurgte, hvad Tietgen siger.
J.
Hanholder ikke af, at mau taler om ham. Men han
siger da ellers ingen Ting. Den Sag angaar ikke ham.
H. Er han da ikke Kjøbmand?
Nej, jeg tror du vil. Det har han Højesteretsdom for.
Hvad er han da?
Ja, hvad er han? — han er Formand!
For hvad?
For de samvirkende danske Aktieselskaber. Og han
møder altsaa ikke her. — Men skal vi ikke gaa ind?
H. Jo, lad os det.
J. Du stemmer da for Sammensmeltningen?
H. Ja, naturligvis!
H.
J.
H.
J.
J.
H.
J.
H.
J.
\9