267 / 420
H a r l e k i n P a t r i o t
eller
B r o b e r g s wilde, verwegene Yacht.
Nyheder.
Paa det kgl. Theaters Spilleplan findes bl. a.
S o p h o k l e s :
»Antigone
« (nyt).
Efter Forlydende har Theatret ogsaa tænkt paa at støtte
de unge fremadstræbende Forfattere Æs c h y l o s og Ev r i p i d e s
ved at spille et Par af deres nyeste Stykker, og for at det hele
kan faa Nyhedens Interesse, er det Meningen at lade nogle
unge Kunstnerspirer debutere deri, som f. Ex. Fru P h i s t e r
og S c h r am.
Tandlægerne
holdt nylig et Møde, som drøftede, hvorledes
man bedst skulde give Patienterne Blod paa Tanden. Flere
Talere talte som Kjæp i et Tandhjul, men da de trak for længe
ud, var der andre, der bed dem af og forlangte, at de skulde
holde Tand for Tunge. Tilsidst vankede der dog noget for
Tanden ved en Fællesspisning, hvor nogle rigtig gemytlige Ge-
Bisser satte Stemningen op. Selvfølgelig mødte alle Herrerne
i Knib-Tang, og man led just ikke tandtaliske Kvaler af
Tørst, saa enkelte var temmelig bedøvede, inden man skiltes.
INaar man Diplomat vil spille,
Er det ganske rart, naar man
Blot sit Mundlæ’r være stille
Af og til dog lade kan.
Konsul B r o b e r g ikke kjendte.
Hvad det er at være tavs,
Derfor som bekjendt det endte
Ogsaa tem’lig meget snavs.
Angiver?
Konsul B r o b e r g tilbageviser den Beskyldning,
at Nogen af Yacht-Klubben skulde have angivet ham. Nu er
der en Mand, der kaster Beskyldningen for Angiveri tilbage
paa Konsulen selv. Det er nemlig ham, der har givet Tonen an.
Thi, da altsaa nu som sagt hans
Tales Hyttefad er læk,
Er han stadig hver en Yacht-Mands
Sjæls Forfærdelse og Skræk.
Og da tilmed et Par lange
Spalter derpaa han begik,
Da blev selve C r i s p i bange
Og ham stille furet fik.
A l f r e d B e n z o n Plastre kjender
Imod hver en Daarlighed,
Og da Broberg nu spandt Ender, -
Saa han strax, hvoraf han led.
»Nationale Idiotismer« —
Det var noget just for ham;
Strax han vejer paa sin Bismer
En Mixtur paa flere Gram.
Og med Lægemidlet stiller
Han nu som Samaritan,
Nogle siger: bitre Piller,
Andre: det var Levertran.
Broberg smagte jo paa Mosten,
Medicinen ej han led,
Trods lidt Sprutten og lidt Hosten
Gled det dog i Sjælen ned.
— Jeg kan ikke begribe, hvorfor Edvard Brandes allerede
nu har opgivet sin Folkethingskreds.
— Jo, ser Du, han v a r sgu pisket til det!
Nu er Crispi atter rolig,
Og Capri vi ligesaa,
Broberg er endnu lidt dolig,
Dog kan det vel over gaa.
Nu k3n hver en Sportsmand atter
Dyrke glad sin Lystsejlads,
Men, hvis nogen tror det batter,
Maa man kalde Benzon Mads.
Abonnement
paa „IPviJs:“ tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade I, i. alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet.
EnKeltø Nr. 18 Øre.
Mapper til Bladet å 2 Kr.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg,