363 / 420
3 5 9
Den Fremmede.
Htn — hvad jeg vilde sige:
Dine
Landsmænd maa da være stolte.
De har en Danmarks
B o u l a n g e r i A n d e r s e i i - B a n g , og nu har de faaet en
Danmarks m ig s e l v i Dig.
Peter.
Des værre, de er saa lidt storagtige af sig. Jeg
har ærlig talt ingen Stolthed mærket.
Den Fremmede.
Ikke stolte! Men en Statue faar Du da?
Peter
(undselig).
Nej, men jeg hår væ ret udstillet hos
Giese. Og jeg har hørt, at nogle Venner paatænker en Buste
af mig i »Kisten«.
Vh .'
'<
Den Fremmede.
Men saa et Musæum da? . Her maa jo
være udmærkede Materialier til et dansk Heine-Musæum.
Peter.
Ja, der kunde jo nok findes adskilligt. Der skulde
f. Ex. være min Patschouli-Flaske og mine andre smaa Toilet
midler, en Lok af Edvards H aar o g . ..
Den Fremmede.
Maaske en Relikvie fra Slaget ved
Helsingør?
Peter.
Dog ikke. Men troer Du ikke, det kunde in ter
essere Folk at se Originalmanuskriptet til min Brevvexling
med F r i d a S c h y t t e ? Jeg tænker for Resten paa at udgive
dem i Trykken.
Den Fremmede.
Hvor jeg glæder mig! Det vil blive
noget at læse højt for G o e t h e og S c h i l l e r og alle de
andre gamle H errer i Elysium.
Peter.
Der er da ingen af dem , der har noget med
»Dannebrog« at gjøre? Man kan jo aldrig vide i disse spiri
tistiske Tider.
Den^Fremmede.
Ja, det var jo ikke umuligt. B o r c h -
s e n i u s holder jo m eget af at protegere Talenter. — Naa,
men jeg maa nok tilbage igjen. Farvel, Peter, og Tak for
i Dag. Jeg havde dog knap troet, at Du var saa krystal-himmelsk.
Edvards Skygge
(viser sig i en Glorie af røde Strimer).
Det var R et Børn. Jeg udnævner Heinrich til Tysklands Peter.
Den Fremmede
aabenbarer sig som
Puk
og forsvinder.
Ufrivillig Komik?
P aa Bjerget O ly r u p er ifølge »
National
tidende
« udbrudt en betydelig Skovbrand. Olyrup er en af de
højeste Toppe i
Zwarte Berge
i Sydafrika, første Gang betraadt
af en dansk Tindebestiger, O le H y r u p , efter hvem Bjerget
er opkaldt, idet Navnet af den indfødte Udtale er forvansket
til O l y r u p . Branden vil rimeligvis ikke blive slukket for det
første, thi de faa Beboere paa Bjerget er B u s k mæ n d , der
naturligvis ikke bryde sig om Skove.
Ja, nu er
Frejr
nok bleven
aabnet; men hvad mon Folk vil sige
naar den en Gang lukker?
—
Ils sont passes, cesjours de V ett.
I v Æ o r t e x i s a f t e n
¿ V
K o mm e hvo, som komme kan.
Baade Mand og K vinde!
Gaasesteg paa Bordet man
H er hos
»Puk«
skal finde.
Han har nemlig mange Gæs,
Som gaar hos ham selv paa Græs
Og, naar de gik paa ’et,
Deres Fedt har faaet.
Først i S o f u s H ø g s b r o har
Han en gammel Gase,
E t fortrinligt Exemplar
Af den »danske« Race,
Der vil blive til sin Død
Fodret af med Levebrød
Baade paa hans egne
Og Familiens Vegne.
Saa har han K l a v s B e r n t s e n og
Kompagnonen F r e d e ;
Om saa gode Gaaseskrog
Skal man længe lede.
Dernæst har han hele Læs
Fede Skinforhandlingsgæs,
Som i Valgets Gryde
Skinnet vil fortryde.
Og i
Politikens
Hjem
Bagved Spejlglasruden
Evropæerne en Rem
H ar af Gaasehuden.
Gæs og Æ nder snadrer her
I et Integadekjær.
Gaaseøjne fandtes
Sjelden dog hos B r a n d e s .
Men til Gaas fornødent er
Rødkaal,
nota bene
,
Og de r ø d e Hoveder
Faar han blandt de »Re ne«
Thi paa deres Ønskers Maal
H ar Forliget nok gjort K a a l:
Alle
deres lyse
Drømme
blev Gemyse.
Abonnement
paa „JP -u Jk :“ tegnes
paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet
Enkelte N r. 18 Øre.
Mapper til Bladet å 2 Kr.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.