366 / 420
362
R e t f æ r d i g h e d
QJ
D
et gode danske Vrøvl er. som bekjendt,
En af de nu til Dags saa sjældne Varer,
Hvis Ægthed uden lange Kommentarer
Kan fastslaas baade mundtlig og paa Prent.
Dets Ry for Holdbarhed er velfortjent;
Thi Boniteten trodser alle Farer.
Som brandlidt staar det uskadt op af Asken,
Og dets Kulør gaar ikke af i Vadsken.
Den V a lg lo v , hvormed Danmark kan sig blære,
Er fyldt med saa ophøjede Ideer,
At, skrev man andet Steds i den Maner
En dito, nød vist Avtor snart den Ære,
At Vælgerne ham dyppecP først i Tjære
Og siden efter rulled’ ham i Ijer,
Hvis ikke af Erkjendtlighed beruset
De bar ham i Triumf — til Galehuset!
Vor gode gamle Valglov aabenbart er
Alt andet end et Ligheds-Ideal.
Den har en Kreds-Inddeling, alle Parter
Smukt enes om at kalde bindegal,
Saasom der i dens Ordning baade spart er
Paa sund Forsynlighed og god Moral:
I Kjøbenhavn exempelvis kan ses en
»Bedrøvelse« af elleve paa Snesen.
Omsider dog vor Rigsdag sig bekvemmer
Til Noget, der skal kaldes Ret og Skjel
Og pudser Staden kun for otte Stemmer,
Hvad paa en Snes er jo en Bagatel;
MenJikke desto mindre man fornemmer,
At Venstre slaar selv den »Reform« ihjel.
De Herrer trækker med én sær Koldblodighed
Vexler paa Kjøbenhavnernes Taalmodighed.
Og hvori stikker Kjøbenhavns Forbrydelse,
Siden den sættes i al Evighed
I Vælgerfolkets anden Klasse ned?
Skal muligvis den bringes til Fortrydelse
Over, at den i første Række stred
For al den Valgret, der blev Bondens Nydelse
Imens dens egen aldrig bliver større,
End Byen var i Anno ott’ og fyrre?
B r æ n d e n d e Spø rg smaa l .
Første Brandmand.
Jeg gad
egentlig nok vide, hvorfor vi
ikke maa faa det P ar Skilling
mere om Maaneden.
Anden Brandmand.
D et er
sgu da nem t nok at forstaa.
011 g a a r d er bange for, skal
jeg sige dig, at vi skal forfalde
til Vellevnet og Magelighed i den
Grad, at vi faar Podagra og ikke
kan komme paa Stigen.
Første.
Skulde det være G runden? Jeg havde ellers
tænkt mig, at Nægtelsen mere skete af kommunale Besparelses
hensyn.
Anden.
Paa ingen Maade. Kjøbenhavns Kommune er
tværtimod berømt, næsten berygtet, for sin exempelløse Flothed.
H ar du maaske ikke set, at Kronprinsensgade skal lægges om,
hvis Husejerne selv vil betale Asfalten?
Første.
Jeg erindrer det. Men ellers . . . .
Anden.
Ellers? Har vi maaske ikke faaet et nyt Spring
vand? Naa. Og ny Buelamper påa Kongens Nytorv! Naa, ser
vi det. Og har vi ikke Kiosker i Udsigt, om jeg maa spørge?
Første.
Ganske rigtig, men Kioskerne bekostes af Privatfolk.
Anden.
Det er aldeles ligegyldigt. Mig er det nok, at
Kommunen flotter sig med at give Tilladelsen. Nej, det er
saagu ikke Sparsommeligheden, der er i Vejen for os. Men
jeg forstaar blot ikke, hvorfor vi i Borgerrepræsentationen skal
sammenlignes med Gasværksarbejderne.
Første.
Aa, det ligger vel i, at de tænder, og vi slukker.
Anden.
Da synes jeg ellers, det er nemmere at tænde
en Lygte end at slukke f. Ex. en Ladegaard.
Første.
D e t Exempel beviser nu ikke stort, for d e r var
vi s e l v interesserede i Slukningen.
Anden.
Hvordan det?
Første.
Jo, for at vi kan have et Sted at ty hen, naar
vi ikke længer kan leve af Brænderiet.
Borger Philipsen
udtalte i Borgernes Eaad sin Beklagelse
over, at Arbejderne ikke kunde komme paa Natkafé. Efter
Forlydende vil en af. vore velgjørende Foreninger nu tage Sagen
i sin Haand og oprette Natkaféer for Ubemidlede. Saaledes
vil selv den fattige Mand, der bliver tørstig i sin Seng m idt
om Natten, kunne faa sig en Mælketoddy.
X
Vs