367 / 420
Sodoma s Øde lægge l se
N u faar de velsignede N a t t e k a f e e r
Snart ikke Lov til at være m e r!
D et var et stakket og kort Liv,
Som disse Institutioner nød
T det kommunale Moderskjød.
Men saadant er immer vort Liv.
En N attebevæ rter det bliver om lidt
Forbudt at ha’e Aabning efter Et,
Det maa skam blive et haardt Liv.
Yel sandt, i Retning af Sædelighed
E r det nok idel Begrædelighed
I disse hellige H aller;
Men Borgerne har i hvert Fald den Trøst,
At Byens Finanser eu rigelig Høst
H ar herfra af ædle Metaller;
Og det er da noget, Vorherre og hver
Mand veed, at fra Dyden hos os ikke næ r
Saa meget i Kassen falder.
Alligevel foresloges en Bill
Af P h i 1i p s e n, J e n s e n , L a s s e n og AVi 11
Og syv beslægtede Sjæle
Mod alle, som sidder og ta’er den med Ro
Paa Nattekafeer, til Klokken er to,
F or Abekatten at kvæle.
Saa, vil man paa den Tid ha’e sig en Bjørn,
Da maa de uskyldige Verdensbørn
Sig ind i en^ Læseklub stjæle.
Snart flagrer hver hjemløs N atteravn
Forvildet omkring i Kjøbenhavn
Blandt Midnattens dunkle Skygger,
liver Dybets Kjælder er lukket i Laas,
Og selv af det Vand, som hos »Storkene« faas,
U straffet han Orog ikke brygger.
I Bolledejgen der bliver kun Slag,
Naar han for at dyrke sit Slukningsfag
P aa Brandskabets Ruds trykker.
— Dog, heldigvis ikke saa rask det gaar;
Thi Magistraten ad Lukningen slaar
P aa Næsen adskillige Krøller,
Og, hvis den lidt Ben udi samme har,
Kan N atten endnu blive ganske rar
En Tid for vor Storstads Bøller,
Som finder Tilværelsen gramm e sød
I Å p h r o d i t e P a n d e m o s ’ Skjød,
Omkranset af. Toddyer og Øller.
Lampevejsmordernes Fagforening
Jylland.
afholdt forleden en extraordinær
Generalforsamling paa Lampe
vejens Thinghus.
F o r m a n d e n oplyste, at der
i den sidste Tid var kommet et
P ar nye Medlemmer til (Bifald).
Det glædede ham, at den smukke
Sag, Foreningen arbejdede for,
saaledes ogsaa fandt Tilslutning
mellem Ungdommen. Og hvad
han særlig satte Pris paa, var,
at de nye Medlemmer var fra
Det glædede ham, at hele Landet syntes at blive
grebet af Bevægelsen, og Bestyrelsen skulde tage under Over
vejelse, om der ikke burde oprettes Filialer i de større jyske
Byer.
Ga ml e ' S c h i c k kunde ikke nægte, at han saa en Fare
i, at saa mange unge Mennesker gav sig af med Haandteringen.
Naturligvis var det godt, at Ungdommen havde en Fritids-
Beskjæftigelse, der kunde drage den bort fra N attebeværtninger
og andre tvivlsomme Steder, men, naar man selv havde gaaet
en alvorlig Skole igennem og studeret et helt Aar paa Hr. v.
AVyl i chs Læreanstalt, saa var det lige godt kreperligt at se
Folk blive anerkjendte som Kolleguser, der kom lige fra
Gaden og kun havde »sat« en otte Dages Tid eller saa. (Me
ningskamp).
V i l l u m s e n vilde bare bede gamle Schick passe sig selv.
Taleren havde bevist sin hæderlige Vandel ved sex Aars
Ophold i et tysk Tugthus, mens gamle Schick bagefter havde
m aatte underkaste sig en Tillægexamen paa Vand og Brød.
Det var paa Tide, at Medlemmerne fik Øjnene op for, at gamle
Schicks Berømmelse i Virkeligheden var ganske hul, og at han
var en rigtig gammel Fusker.
F o r m a n d e n paatalte dette Udtryk,
S tu h r var den yngste Lampø vejsmorder og følte sig
meget hædret over at være bleven optaget i dette ansete Lav.
Han bad Forsam lingen om Overbærenhed, hvis han i B e
gyndelsen ikke skulde være sin Stilling fuldt ud voxen, og
vilde bede sine Kolleger om at udbringe et Leve for Straffe
dommeren som den, hvem de dog alle skyldte deres Stilling.
Han leve! (H urra!)
F o r m a n d e n meddelte, at der allerede samledes Under
skrivere paa en Adresse til Straffedommeren med en Tak for
Alt, hvad han havde sat ind paa Sagen, fra dem, som han
havde sat ind, og en Forsikring om, at de Alle følte sig grebne
af hans Iv er og Ønsket om. at hans fængslende Væsen end
nu maatte drage mange til Huse. .
Til at overbringe — et vittigt Hoved foreslog ombringe —
denne Adresse valgtes en D eputation, bestaaende af F or
manden, Schick og Villumsen, hvorpaa man slog Tiden ihjel
paa bedste Maade ved et Festmaaltid hos Restauratør Mo h r .