S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

R e g e lm æ s s lg e T i! s ta n d e !

<*J

v i

- x _ y

D et Folkefærd, man talder Agr are r,

Og som paa Graad af uheldige Aar

Et cetera

temmelig daarlig sig tiårer,

Saa alle Mand paa. et hængende Hamr

Er ved at forvandles til P r o l e t a r e r ,

Har lettet sit højst bekymrede Sind.

Og sendt øn Klamamnts til Rigsdagen. ind

Om snarest at gjøre Kaal paa den Stilstand,

Der u»sgier den statkels loyale Skiin-

forhandling af til en Vissenpind,

Og derimod lægge behørig Vind

I Aar paa en »regelmæssig« Tilstand.

Ja, hvad kan en »apolitisk» Ag r a r

Dog ikke hitte paa at begære?

Som om den.'Tilstand, for Tiden vi har,

Er ikke, paa tiende Aar saagar

Saa r e g e l m æ s s i g som Noget kan være!

Fra føret i Oktober til første April

Man fabrikerer adskillige Mil

Forhandlings-Hymner i ubunden Stil,

Imeden Reformerne smukt holder Hvil

I Folkekammerets Lovgivernkarer,

Som r e g e l m æ s s i g paa Kræfterne sparer.

Og sotn ør idelig samme Steds i

Begreb nied at lave en » r e g e l mæ s s i g

F i n a n s l o v « , soni, førend April man naaede,

De r e g e l m æ s s i g barbered’ og flsaede.

Til r e g e l m æ s s i g den gik i Vasken.

Og r e g e l m æ s s i g det salig Budget

Sig hæved som »P r o v i s o r i e t «

Lig en Fugl F ø n i k s op af Asken.

Ja, selv det »samlede« Venstreparti

Er r e g e l m æ s s i g i Gerning og Tale;

Saavel moderate som radikale

Forsikrer i skjønneste Harmoni,

At de har til Hensigt vort Land at befri

Fra det provisoriske Lovgiven;

Men r e g e l m æ s s i g dog Materiale

Til ny Pr O'vi sori er de gi'e.

— Hvert Foraar bagved »Kasernens« Porte

I Venstre det r e g e l mæ s s i g trak

Op til et Forlig tøed det Højrerak,

Men r e g e lmæ s s i g * det ikke drak

Forlig, thi man veed, at »Forlig er Snak«,

Og Snak var her altid nok af, men ak

»Forliget« blev r e g e lmæ s s i g borte.

I D a x i e f s e .

Under det voldsomme Tordenvejr, der i Mandags rasede

over Svendborg-Eguen, slog Lynet ned paa Thor sen g, hvor

Tpan kort efter fandt en af de bekendte T o r d e n k i l e r , der

ogsaa kaldes

V e t t e ly s .

Den var gjennemristet med en ejendommelig Rune-Indskrift,

•som det er lykkedes at raade, og som paa Nydansk lyder

saaledes:

Trudvang.

Jeg fik i Dag tilfældig at se

i en Budstikke, jeg tror, det

var Asgaards-Morgen-Rejen

Du er ankommen til Herthadal

og har slaaet Dig paa Handelen.

R igtig! m in gamle Ven! det

da især en-Oros-Forretnihgen

er dét

« » i« ,

der duer i

Norden

nu om Stunder. Haand-

zærket er den rene Elendighed; jeg forsikrer D ig, m in Hammer

har saamæn ikke haft noget at gøre i umindelige Tider, og

saadan gaar det i de fleste Fag; der er en skrækkelig Arbejds

løshed alle Vegne. Men, tror du nu ogsaa, kære F re jr, at

Du kan klare Dig bag en Disk, at Du ikke lader Dig tage

red Næsen ? Du erjo saa troskyldig; nam En rigtig begynder

at prutte, kan Du saamomd ikke sige Fej. Jeg kender Dig

jo fra gammel Tid. Og hvad er det egentlig, Du riil handle

med? Er det Flæsk, skidde Du skrive efter S æ h r i m n e r .

Hårde du den at skære ud af, kunde Du da trodse enhver

Konkurrence

og vi andre er, sandt at sige kede a f det uende

lige Flaskesjov, saa for den Sags Skyld er der vist ingen

Ting i Vejen. Kunde Du med det samme sælge m in Hammer

tU Oldnordisk Musæum, gjorde Du mig en sand Tjeneste;

noget maa den vel være værd, og jeg trænger svært til et P ar

Skilling til Skraatobak. S i f er bleven saa Helhejms paa-

holdende a f sig; del er knapt nok,' at hun om Søndagen vil

rykke ud med en Tiåre til at blive barberet for, og hvad O d i n

og de andre Asener angaar, veed Du jo nok, at det er ikke hos

Kære

F r e j r .

glæder

m ig

Handelen