62 / 420
fjporgte§/ ba foer Ijanb Ipr. ©fcfjilb/ tfjer aff ntcmnge SSorcfjere
forr en © a l o t n o n eractté oc fljevfore uore fait blanbt tfje
jci'>oc>trcbi»e © l i g e r e b e Slordjerc/ opø fomm cu røeb Stafett
aff 9lmtcis> efler 93u§dj3 metfj ©bHregn bbi ©anen oc foer/ att
aiie §affnia§ .kræmmere burrbe fjttn ©djanjjc bereuiibc eller
laebe tijerté Siff/ forttm uove boc forlorent ban fjaitb ffrejrti SBctt
tfjermcm tillfammen onbliffue liillbe.
Dc tfje kræmmere fomm
tilifammenå oc foer btjere Seber/ oc fabriquerede een Kesolvtion
att tfje fdjollbe „ffreir" gauffcfje „moleftere oc rongenere".
9Jtenn grebene 3Sett green/ oc tljen gøftitøroeb 2)1 et) er oc tfjeu
Director t p a gemann faeb gantfefjeftille oc fnbriquerebc Soubrette
titt att ftrøe Obi Øtjnene oc Obt tfje sBørdjermeftcrei> Perrvques. Ib
foelonbe mente tfje/ att fjaffnia blcff bebft renoveret.
JLes g e n s d a r in e s t i e s ’e / f a c e n t p a s .
D
et var en udbredt Tro i Venstres Lejr,
At snart Gendarmerne forsvinde skulde,
Radikalismen haabede paa Sejr,
I Aanden saa man synke under Mulde
Det hele Korps af B ah ns o ns '-Gossar blå«,
Og stor var Jublen, da i Integade
Man sig forlysted ined den Sport at spaa,
At Korpset vilde hastelig forgaa.
Men, Radikalerne, som før var glade,
De blev forleden Dag saa grumme flade,
Da B a h n s o n tog sig for at sige dem,
At, da det nu blev Skidtmads med Forliget,
Gendarmerne ej skulde sendes hjem,
Men maaske sendes ind i Politiet,
Skjønt M a d s e n - M y g dal ikke kunde li'et.
Og heller ej det smagte T h oma s X i el sen,
Som vilde gi’e Gendarmerne paa Pelsen.
Landsthinget ej til Venstrefolks Oplivelse
Leverer Korpset ud til brat Undlivelse,
Men alt har ved det gamle sin Forblivelse.
Petroleumstoddy.
Utilfreds med den Vin, der skænkes i
Socialisternes Bl ad, har den danske Revolution brygget sig
en kraftigere Sprit, hvis Point er Petrolium, Dynamit og
Skommersøm. Drikken taber dog noget af sin ramme Smag
derved, at den er brygget i »Thalia«.
Forslag om Jord
til Husmænd er højeste Mode. Man
maa haabe. at de allesammen maa komme rigtig pænt i Jorden.
G r j e z i f ø d . s e l s x r e
S t. G e o r g kasted’ Runer over Spange,
Som Danmarks Fremtid over skulde gange,
Saa lettede han Hjertet,
Og, hvad der duer i Nord,
Han kostelig beværted’
Med disse fagre Ord:
»Husk, at Ch e r b u 1i e z, jer egen
Ven, har sagt: Dette Land gaar nøjen
Om og hjem!«
Men Helgenglorien om Ge o r g s Pande
Sit Gjenskin kasted’ hen til F e rs 1e v s Strande;
Udi hans Trillingblade
Af Glæde fast man lo,
Formedelst den Tirade
Man inte vildo tro.
»Stop nu lid t!« — hørtes her man sige —
»Hvor har Ohe r bul i e z brugt slige
Fagre Ord?«
Og da St. G e o r g inte fandt Citatet
I sine »Skuffer«, gik Martyren fra det.
Det var i »
Politi/een
«,
Der kneb det for den smaa, —
Hvis Aarsag han begik en
Udladelse som saa:
»Denne Gang har jeg selv til visse
Rent svedt ud, hvor jeg »laante« disse
Fagre Ord!«
Moralen er, at han er net i Klemme,
Naar et Par »Gaaseøjue« han kan glemme,
Mon, selv naar han citerer
Og bruger dem som her,
Det ogsaa fælt generer
En stakkels Evropæer.
Fagre Ord volde slemme Saar kan,
Særlig hvis man forglemmer, hvor man
Holer dem.
V£>
Nyt Sprængstof.
Opfundet Krudtet har Folkøthinget ganske
vist ikke, men derimod opfandt det, animeret af Sprængstof
loven, et fordægtigt lyseblaat Pulver, som skal sprænge Jagt
loven i Luften. Naar det anarkistiske Anslag kommer op i
Landsthinget, vil dette næppe spare paa sit Krudt.