58 / 420
55
T i
Familien, man skal have det. Jeg kunde sgu have Lyst til, lige
som Du, at slaa mig paa et eller andet nede paa Jorden; men
dels har jeg jo ikke lært andet end at slaa Jætter ihjel, oq
dels vil S i f ikke bort fra F r ig g a og de andre A synier; de
hænger over Kaffekjedlen hele Dagen. Naa ! det var jo ikke
det, vi skulde tale om. Jeg ønsker Dig alt Held og Lykke i
d in nye Haandtering, kære Frejr, gid det maa gaa dig vel,
og Du maa tjene mange Penge! Hvis Du har Brug for en
Buk eller to, kan Du godt laane mine
—
men Du kan maaske
klare dig med dine egne. Heroppe gaar alt ved dei gamle.
T y r har faaet, sig en mekanisk Haand, og L o k e er i Færd
med at blive hellig, den R ad! Hvad Od i n angaar, da er
han slemt pla'get a f Gigt siden Influenzaen i Fjor, det gamle
Skind, og F r e ja har faaet et helt Sæt forlorne Tænder. De
beder mig alle at hilse Dig paa det hjerteligste, og selv være
Du hilset og ønskes godt at bestille og meget at fortjene ved
Din gamle Ven
Thor.
E. S. Jeg er for Resten bleven udnævnt til virkelig Krigs-
raad; glem det ikke, naar Du skriver mig til, hvad jeg haaber
Du snart gjør.
>■
<2/
tøsyfk Ved Kaffen.
Fru Juliane Petersen:
God .Dag, søde Fru Schrøder, ja
jeg har egentlig slet ikke Tid til at gaa herop, men jeg syntes
dog, jeg. vilde spørge Dem om De er bleven revakcineret, hvad
De virkelig burde i denne Tid, da Kopperne grasserer saa
stærkt, navnlig i »Politiken« og paa Vestre Hospital, for selv
om De nu ikke kommer meget ud, saa var det dog kjedeligt
for Dem, om De- skulde blive koparret, hvad der vistnok ikke
vilde klæde Dem, og jeg har naturligvis været der, men jeg
skal ikke nægte, at det sjenere'r mig, og jeg skulde have været
nedringet paa Kunstnerkarnevallet, men maatte nøjes med
Domino, hvad der var aneget ubehageligt, fordi Petersen tog
fejl af mig' under Masken og gik med en anden Domino, og
han levede sig saadan ind i det, at han blev ved at gaa med
hende, efterat Maskerne var faldet, fordi han slet ikke kunde
finde mig mellem de andre Dominoer, saa jeg maatte trisse
om med Petrine, der har slaaet op med ham med Ligkisterne,
og rent ud sagt saa tænkte jeg saa smaat paa, om jeg skulde
kunne opdrive et andet Parti til hende, selv om det kun var
et Parti Domino, men kan De tænke Dem en Uforskammethed,
at bedst som vi to gaar sammen, saa hører vi en Pjerrot
sige, at vi vist skulde forestille de to
»SeharUngs
Tanter« fra
Folketheatret o g ’ Kasino, som A b r a h a m s har hugget fra
C a r l n i e l s e n og Carlnielsen fra Abrahams, hvad der jo kun
kan være smigrende for Scharling, inen i Grunden ikke er saa
løjerligt efter hans store Sukces med »Nøddebo« og et Slag i
Ansigtet paa Grundtvigianerne og Frederiknielsen, der ikke kan
spænds med ham, men saa har dog E n n a alligevel gjort det
bedre, for han har hugget de ti Procent af »Kleopatra« fra
Wa g n e r , hvad der lige er det samme, som han skal svare
H e n n i n g s , fordi han saa ailigevel tog »Kleopatra« paa sit
Forlag, og saa kan han j,o gaa med de andre Operaer til
Tyskland, hvor det meste af dem alligevel er kommet fra og
hvor der ingen »Danaebrog«-Robert er og hvor de vist desuden
forstaar ham bedre, fordi de er mere med baade paa Tand-
højser og Loengrin, saa at de bedre kan gudtere Melodierne,
naar de hører dem igjen, for det er jo saadan, som G e o r g -
b r a n d e s sagde i »Samfundet«, at her i Landet forstaar man
ikke Sjenierne, men lader O s c a rm a d s e n gjøre Grin med dem
i »Dannebrog« og J o h a n n e s j ø r g e n s e n sætte dem i »Taarnet«,
saa de bliver blamerede i Udlandet og mister-deres Kredit paa
Hotellerne, mens baade H e n r i k i b s e n og B j ø u s t j e r n e og
Gu n n a r h e j b e r g kan leve bong, hvor de saa kommer frem,
fordi Nordmændene roser væk, hvor de kan komme til det,
og det er jo ogsaa akkurat, som Kommiserne i Petersens Butik
vilde gaa og fortælle i Byen, saasnart. han havde faaet et
Parti hvide Varer, som var mindre durable, det gaar sandelig
ikke i disse Tider, men det er sandt, søde Fru Schrøder, jeg
har da tænkt paa Dem, nemlig med en Billet til Protestmødet
mod »Frejr«, som jo Handelsstanden vil se at faa ødelagt af
Omhu for Publikum, der let kunde sætte sine Penge til, jeg
skal sige Dem, vi vilde jo gjerne have saa mange som muligt
til at fylde op, og De kan saamænd godt gaa i den Kjole, De
har paa, men skulde De 'ønske en Aktie, saa kan De ogsaa
godt faa det, for det kommer jo ikke Petersen ved, da de
ikke gjør i hans Bransje. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak
for Kaffe.
Fra Integades biologiske Station.
Skjønt vi hos os har mange Planter kjønne,
Vi hører dog til P l a n t e r i g e t ej,
Vi som Meduser, gjennemsigtig, grønne
I Våndet søger os vor dunkle Vej.
Blæksprutter, Gopler, klare, fede, bløde
Vi er, og vor Bestilling det er den
At drive ind paa Sand og blive røde,
Forinden vi i Solen visner hen.
I D y r e r i g e t holder man ej a’ os,
I Planteriget vil man ikke ha’ os,
Men derfor vil vi selv den Frihed ta’ os —
Saa godt, som B l ø d d y r kan — at bide fra os.
Og øjner vi en Mindesten paa Sk am li ng,
Gaar vi af Arrigskab fra Sans og Samling,
ff
Især dog, hvis dens Lov skal skriges ud
Brodert paa dumme Damers Faneklud,
Som svinges af end dummere Studenter —
Aa, hvis vi kunde, skulde vi med Renter
Betale denne taabelige Sport,
Som »dette Land* gjør i Evropa Tort.
Abonnem ent
paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet
Enkelte Nr. 18 Øre.
Hermed følger et Illustreret Annonce-Tillæg.