54 / 420
51
Horn:
Skal vi spise sammen?
Bass :
Med største Fornøjelse ! Hvor
skal vi gaa hen?
Horn:
Hvad mener De om Neiiendam?
Bass :
Ja, det er ogsaa mit Yndlingssted.
Horn:
Saa gaar vi derop! Maa jeg
bede Dem . . . .
Bass:
Nej,
après vous . . . s ’il en reste!
(De forsvinder i Hotel Fønix.)
n .
Decrescendo.
(Ved Kyllingerne og Champagnen).
Horn:
Nej, De har Ret i det.
Bass :
Ja, ikke sandt ?
Horn:
Og d e t var ikkedet eneste.
Bass:
Nej, der
er
lovlig
mangeaf
den Slags Reminiscenser.
Horn:
Som nu Ouverturen, for Eks
empel . . . .
Bass:
Ja, det er jo Tannkåuser op
ad Dage.
Horn :
Og saa dette Cleopatra-Motiv . ..
Bass :
Komplet Trippevals !
Horn:
Jeg vil ogsaa nok sige, at
denne Finale i første Akt, som der bliver
gjort saa meget Væsen af . . . .
Bass:
Den rene Messingsuppe, Kjære I
Horn:
I Grunden bar han jo laant
det bedste alle mulige Steder fra, og
Resten . . . .
B a ss:
Er der ikke Gnist af Origi
nalitet i. De drikker ikke noget, kjære
Horn.
H orn:
Skaal!
B ass:
Skaal!
H orn:
Tror De, Hennings sætter
meget til paa den Historie?
Bass:
Han maa da være glad ved,
at han ikke fik den paa Forlag.
Horn:
Den bhver da vist ikke opført
andre Steder.
Bass:
Nej, man saa jo, hvordan
det gik med »Heksen« i Stokholm.
Horn:
Nej, Svenskerne lader sig ikke
saadan narre. De er altfor musikalske
til at lade sig byde den Slags Ting.
Bass:
Netop. De har jo deres egne
store Komponister, B ellm ann.................og
K j e r u l f f . . . .
Horn:
Er h a n ikke dansk ?
Bass:
Jo, det er rigtigt.
Ha ha!
Hør, ved De hvad, kjære Horn, jeg kan
egentlig forbandet godt lide Dem.
Horn:
I lige Maade, kjære Bass.
Jeg tror, der er mange Ting, vi kan
sympatisere i!
B a ss
: Skal vi ikke drikke Dus ?
Horn:
Hellere end gjerne.
B ass:
Halløj, Carlsen! En Flaske
ITeidsick t il!
(Der skænkes i Glassene.)
®)
Bass:
Se, hvor den perler. Det er
rigtignok noget andet end »Cleopatra«,
dette her! Skaal, Du!
Horn:
Skaal, Du!
IB X3S 3 "fc-
Q^lnik
var kommen ud i Blæst;
Der befinder han sig bedst,
Alle den Slags, som gjør Vind,
Lukker han just til sig ind.
Ned ad Strøget han da gik
For at se med eget Blik,
Hvordan det nu kunde gaa
Med Bekjendte, han traf paa.
G e o r g B r a n d e s , han var trist,
Sagde: »Dette kommer vist
Fra den dumme Reaktion
For at skade min Person.«
Og hans noget mindre Broer
Sagde: »Georg! Hør, jeg. troer,
Blæsten er ej national,
Saadan som man være skal.«
Ved Theatret
Puk
nu saa
Lille A u g u s t E n n a gaa
Med Hr. He n n i n g s , som igjen
Nu er forholdsvis hans Ven.
Enna sagde: »Det er bedst,
Du for mig gjør saadan Blæst.
Stikkes. Blæsebælgen ind,
Er »Kleopatra« kun Vind.«
Saa kom Middelstandens Folk,
Hr. V e rm e h r e n var dens Tolk,
Sagde: »Denne Store-Storm
Overskrider hver en Norm,
Og, hvis ikke fejl jeg troer,
Blæser den nok fra
du
Nord;
Men vi sætter Blæst mod Blæst
Og mod Blæsten en Protest.«
F r e d e r i k Ba j e r var lidt mat,
For han havde tabt sin Hat,
— Dog af visse Grunde ej-
Hovedet gik samme Vej, —
Mente dog, det vist var bedst,
Da maaske den slemme Blæst
Godtfolk lidt generede,
Han den dementerede.
Puk
gik om og tænkte paa,
Hvad han rundt omkring, sig saa,
Og som Resultat der kom
Af hans Tanker denne Dom:
Stormen har det saamænd godt,
Den kan bare nok saa flot
Blæse ad Alt, hvad den ser —
Og hvad kan man ønske mer?
\9
Register til Eskild Salomons Bog.
Første Kapitel: Krig
i Fredstid. Andet Kapitel: Fred i Krigstid. Tredie Kapitel:
Krig i Krigstid. Fjerde Kapitel: Alverden gaar omkring med
Hr. S a lo m on i Ring.