50 / 420
- X
q
J
Fasten .
\ |U ]lII?
¡I^C*
A'II |])A
Hvad er Fasten?
Selvfølgelig en Tid, hvor man faster, gjerne faster, grumme
gjerne endog — faster, naar blot man kan komme paa Ka r n e
val. Der fastes uhyre meget i denne By — men der er
ogsaa m a n g e Karnevaler. Noget for noget! det er ikke mere
end rimeligt.
I de katholske Lande fastes der ogsaa; men der er det en
tvungen Sag.
Der skal en god Kristen faste sin Tid om
Aaret, ligesom han her skal møde til Væbningen eller ved
Sprøjteprøve. Men saa er der ikke noget at gjøre sig til af;
thi, hvad man skal, det skal man, enten det saa er at spæge
sit Kjød eller betale sine Skatter. Her er det derimod en
anden Sag; her faster Folk af god Villie; — en Del ogsaa af
mindre god Villie, men dem regner vi ikke med; de kommer
for den Sags Skyld heller ikke paa Karneval. Og hvad er en
Faste uden Karneval? — ikke andet og mere end den bare
Nød uden Kærne.
Og Folk her nøjes end ikke med at faste; de spæger
ogsaa deres Kjød, spæger det i Kulde og Savn — blot for at
komme paa Karneval. Hvor mangen en Dyne maa ikke »springe«
i Fasten, hvor mangen Overfrakke maa ikke »gaa«! Hvor
mangt et Dr maa ikke »staa«! Kulden bider i Benene om
Natten, i Haandledene om Dagen — men man veed, hvad
Klokken er slaaet: Fasten er inde, og der maa ties og taales.
Guds Død! en Karnevalsnat i Lystighed og Glæde kan
nok opveje megen Kulde og Savn og megen Faste.
Især naar man alligevel er midt i Fasten.
^ e is te la v r L S lø j e r .
A t Enighed gjør stærk, er
Et Ord, der mindes skal,
Thi deltes de Bersærker
I otte Mindretal.
I tvende Fastedage
Af H ø g s b r o fik de Lov
Bebjælded’ rundt at drage
Med de.t nye Fastesjov.
I Steden for, at Katten
Man tager Sigte paa,
Hr. E s t r u p vil med Skatten
Kun Spunds af Tønden slaa.
De Bigsdagsmænd dog fandt sig
En anden Tøndeskat:
De Ry for Løjer vandt sig
Paa den ny Kommuneskat,
Det lysner.
Da A i b e r t i ved Højesteret maatte bide
i Græsset for Kasinos Skræk, blev S e c h e r dømt til at give
F a l l e s e n fuld Kost og Tæring for 300 Kr., som efter
Sigende skal gaa til at betale Underskud med. Blandt S e c h e r s
eller F a l l e s e n s daglige Omgivelser lader sig vel finde tre
Nuller, som kunde sættes til. Saa var Staten jo dækket!
I P u - l s i iB B r e v k a s
(Som af visse Grunde tømmes om Søndagen i Steden for om
Mandagen.)
Hvordan saa N a p o 1e o n egentlig ud efter Slaget ved
Waterloo ?
Ma r t i n i u s .
S v a r:
Omtrent som De efter Hjarne-Slaget i Jærnbanogade.
*
Hvorfor vil F r i d t h j o f N a n s e n opdage Nordpolen?
I s b j ø r n .
Svar:
Fordi der er for langt til Sydpolen.
*
Hvorfor blev R e x ’s »Strejke« ikke opført paa Kasino?
F r i b i l l e t .
Svar:
Fordi Aktieselskabet selv spillede det.
Hvor er Grænsen for det tilladelige ?
Svar:
Hos V i l h e l m Mø ll e r .
A s s e l .
Hvilken Lektyre vil De anbefale mig i min Ensomhed?
W i i n b l a d .
S v a r
: Solstraalefortællinger.
Der ønskes en almindelig Fortolkning af Ordet om, at
Ingen kan tjene to Herrer.
The o l og.
S v a r:
Gak til E n n a og bliv vis.
*
Hvad sætter De højest: Burgunder eller Rüdesheimer?
H o l g e r D.
Svar:
En Pilsner; men vi veed endnu ikke rigtig hvilken.
*
Hvorfra skriver sig Ka r l L a r s en s Berettigelse til Stats
understøttelse ?
K l a u s .
S v a r:
Fra »
Kvinder
« er det paa
»Ære«
ikke. Vi lader
Spørgsmaalet gaa videre til E d e v a r d .
*
Kan dere si mei, hvor jei ska faa det næste skuespillet
mit spilt ?
Gu n n a r H.
Svar:
I »
Kalkeballen
«, hvis don ikke var falden i Staver.
*
Har G e o r g B r a n d e s her hjemme modtaget nogen of
fentlig Udmærkelse?
Svar:
Endnu ikke, men det paatænkes at gjøre ham til
Æresmedlem af
»Det nationale Arbejde
Abonnem ent
paa
„ZEPuAs:“
tegnes paa
Bladets Kontor, Hovedvagts
gade 1, i alle Boglader og
paa alle Postkontorer.
2 Kr. Kvartalet
Enkelte Nr. 18 Øre.
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.