En
Redak t ions sk i f t ing .
“Ni
fl
- P
r
H r . U f f e lægger ned sit »Skræp«
Som Redaktør af Venstrebladet,
Hvori han Læserne har madet
Med Havresuppe og Salep.
I »Fredens« milde Palmeskygge
Afvæbningstaler vil han brygge,
Det gaar som i et Hjul en Kjæp
Hvordan
den fordums Præstemand,
En
Grundtvigs Ven af første
Sk u ffe,
Kan flotte sig med Navnet U ffe,
Det overgaar enhver Forstand;
Thi han blev ingen heldig Mage
Til U ffe, som blev kaldt den S p a g e
Og værged’ drabelig sit Land
Hin Helt fra Ejder-Øens \Tal
Var, som bekjendt, fra ganske lille
Udi den Kunst at tie stille
Saa noget nær et Ideal;
Med mange Ord han aldrig mødte,
Men den, der ej kan holde Bøtte,
Det er just Uffe Birkedal.
Skræp havde fordum den Skavank,
At rustent overalt var Bladet.
Det har dog ikke Uffe skadet,
Han ligegodt gav Fjenden Bank;
Men nu blev »Skræp« med Etiketten
»Sydsjælland* blanket af for Retten,
Til Bladets Kasse selv blev blank.
Sit Skjold med Hæder Uffe bar.
Det samme gjorde næppe Præsten,
Den Gang han mødte med Attesten
For sin Pensionsret at faa klar;
Haos Helbred havde taget Skade!
v
Det Skjold var ligegodt en Plade,
Som tyk nok til hans Dækning var.
Nu siges, han vil slaa sig ned
Imellem Kali for niens Alper
Hos dem, der røver Næstens Skalper,
Og lære dem at holde »Fred«.
— Gid bare han maa bjerge Pelsen.
Og finde Sundhed hist og Helsen
Som glorød Velærværdighed.
Cleopatra.
Fox
popuii.
Thema med Variationer.
&
Bags:
Jeg saa et Glimt af Dem og
Deres Bitter til »Geopatra« forleden Aften.
Horn
:
Ja,
vi nuutte jo hen og
L
Crescendo.
:høre den.
^Yekselmægler B ass
og
Våremåler Horn mødes
B a s s :
Det var maaske mest for
paa Kongens Nytorv og gaar sammen ned ad Deres Datters Skyld”?
Bwtp“1*-1
'
Horn
:
Ja, hun er jo saa musikalsk.
Bass:
Hvad synes De selv om dpn ?
Horn:
Jo-o, man maa jo indrømme . . .
B ass
:
Ja-a. man kan jo ikke nægte . . .
Hotn:
Den
er jo ikke, saa helt
daarlig . . . .
Bass:
li ej, der er noget i den, som
ikke er saa ueffent
Horn:
Ja, ikke sandt? Ganske
melodiøs, hva ?
Bass:
For Eksempel der, hvor Cleopatra
kommer ind i 1ste Akt. det lille Valse-
motiv ?
Horn:
Nydeligt!
B a ss:
Og Finalen af første Akt?
Horn:
Pomn* I
Bass:
I det hele taget er det jo et
Værk af stort Talent.
Horn:
Et Mesterværk!
Bass:
Ubetinget!'
Horn:
Der har Enna rigtignok vist,
hvad han duqde til.
Bass:
Ja, jeg vil •nok sige, vi maa
være stolte af en saadan Landsmand.
Horn:
Kan De forstaa, at »Heksen«
ikke gjorde Lykke i Stokholm!
Bass:
Aa, de Svenskere! De har jo
ingen Forstand paa Musik.
Horn:
»Cleopatra« gaar sikkert h ele.
Evropa rundt.
Bass:
Det er der ikke Spor af Tvivl om.
Horn:
Det er prægtigt en Gang at
træffe et Menneske, man kan være enig med.
Bass:
Ja, Skumlere og Misundere er
der des værre nok af.
Horn:
A propos 1 Har De spist til
Middag?
Bass:
Nej, jeg tænkte netop paa. . .
V9