21 / 362
4
THEATERTILSTANDE 1849—52.
Imidlertid har det Kjendskab, jeg i ovennævnte
Stillinger har erhvervet mig til Theatrets Forhold,
ogsaa sat mig istand til at se lidt ind i Tilstandene
under de første Aar af Heibergs Directorat 1849—52,
og med Hensyn til denne Periode vil jeg derfor forud
skikke nogle enkelte historiske Bemærkninger, i For
bindelse med nogle mere almindelige Betragtninger.
Man kan ikke naae ret langt frem i Overskous
Historie fra 1849 uden at faae Indtrykket af, at hele
Arbeidets første Afsnit fra 1849—56 er saa langt fra
at være en med historisk Kritik udarbeidet Frem
stilling, at den meget mere kun synes at være et
Prokurator-Indlæg til Fordel for Heiberg imod Theater-
personalet og Publicum saavelsom Theatrets Over
bestyrelse: Ministeriet for Kirke- og Undervisnings
væsenet — et Indlæg, som jeg ikke kan vide, om
Heiberg selv vilde have været vel tilfreds med, om
han havde kjendt det. Man skal næppe kunne læse
nogen Side fra det Øieblik, da der bliver Tale om
Heibergs Udnævnelse til Directeur og hans Admini
stration , uden at man vil finde Heiberg skildret som
hævet over alle menneskelige Skrøbeligheder og Svag
heder, human, samvittighedsfuld, arbeidsom, klog og
forudseende, ikke blot som æsthetisk og dramaturgisk
Capacitet par excellence, men ogsaa som fuldendt i
rent administrativ Henseende — medens ligeoverfor
ham Theaterpersonalet, Bladene og Publicum staa
som Ukyndige og Umyndige, der sammensværge sig
og gjøre Oprør, og navnlig de fleste af Scenens mest
fremtrædende Personligheder haanligt betegnes som
en Clique, et Coteri, hvis Handlinger udelukkende
ledes af Trædskhed, Snedighed, Pengebegjærlighed,
Misundelse og allehaande Ondskab, der giver sig Ud
tryk i en Kække af de laveste og sorteste Cabaler