25 / 362
8
REPERTOIRET.
tigelse: Det kongelige Theater skal være en Kunst-
anstalt, hedder det, altsaa bør det ledes efter et
æsthetisk Princip. — Dette kan nu i og for sig være
meget godt, og Sætningen vilde vel og slaa til, der
som der var nogen Garanti for, at det Repertoire, der
saaledes dicteres af et æsthetisk Princip, ogsaa virke
lig vil blive gjennemført, medens det paa den anden
Side maatte befrygtes, at Repertoiret i Mangel af et
sligt ledende Princip vil skeie ud; — men saaledes
forholder det sig næppe ganske.
Saaledes som Forholdene ved det kongelig danske
Theater ere, altid have været, og formentlig ogsaa
fremdeles ville vedblive at være, er Theatrets ældre
Repertoire Fundamentet for Dannelsen af ethvert
Aarsrepertoire; — og vi ville da først betragte Direc-
teurens Stilling til dette, idet han skal til at grund
lægge sit Repertoire for det enkelte Aar eller dog
for en begrændset Fremtid.
Lad os nu forudsætte, at Directeuren, der er
Æsthetiker ex professo, i Yalget af sit Repertoire
ikke er behersket af nogen Ensidighed, at han med
Blik for det Gode og Værdifulde i enhver Retning af
den dramatiske Production vil admittere Alt, hvad
der kan have Krav paa at bringes frem og kan gjøre
hans Valg og Theatret Ære, glæde, berige og løfte
hans Publicum; han vil da af det Materiale, han har
for sig i hele den indenlandske rige dramatiske Litte
ratur, i den allerede tidligere benyttede fremmede
dramatiske Litteratur — Alt dette, som engang var
Theatrets udelukkende Eiendom, men som i ethvert
Fald vedblivende er til Theatrets Disposition, — ud
pege en Del, som han linder fortrinsvis at burde
fæste Opmærksomheden paa for at forsyne Theatret
med et passende Antal Præstationer af forskjellig