22 / 362
O YEESKO U S TH EA T ER H ISTO R IE.
5
og Intriguer — dem Overskou dog lykkelig har for-
maaet at gjennemskue.
Læsningen vil paatvinge Enhver en Formodning
om, at dette ikke kan hænge rigtigt sammen, men at
der ialtfald maa slaaes Adskilligt af paa begge Sider,
inden man naaer til Sandheden — og saaledes for
holder det sig vistnok ogsaa.
Ligesaavist som J. L. Heibergs store Betydning
som Æsthetiker, dramatisk Forfatter og Dramaturg
er hævet over enhver Tvivl, saaledes kan og bør de
personlige Fortrin, Overskou tillægger ham, ogsaa
sættes udenfor Tvivl; og dog behøver man blot at
kjende noget til hans polemiske Forfatter-Virksomhed
for at begribe, at han besad Egenskaber, der i Theater-
livet let vilde bringe Fare for Collisioner og vold
somme Brud. Paa den anden Side er Kunstnerfolket
efter sin Katur — og Scenens Kunstnere, som en let
forklarlig Følge af deres Virksomhed, maaske i endnu
høiere Grad end andre Kunstnere — et saa letbevæge
ligt Folkefærd, let at opbringe og drive til Yderlig
heder, men oftest ligesaa let at berolige og vinde,
naar man vil gjøre sig lidt Uleilighed derfor, at
man med Sandhed kan sige: de ere, som man tager
dem; ganske vist ligge Smaaintriguer let for dem,
men det ligger aldeles udenfor deres Natur gjennem
en Aarrække at kunne forfølge og gjennemføre en
planmæssig Tntrigue, især naar den skulde drives i
Fællesskab af et større Antal Hovedpersoner. Dette
forekommer det mig, at Overskou ikke burde have
overseet, og det saameget mindre, som han selv delte
denne Kunstner- og Skuespillernatur — dens gode
og dens svage Sider — med sine tidligere Kamme
rater.