24 / 362
D IR E C T E U R E N S E UNCTIONER.
7
Maa der nemlig end gaaes ud fra, at Formaalet
for Bestyrelsen af en Kunstanstalt som det kongelige
Theater bør sættes i at føre de Kunstanskuelser, som
have vundet eller fortjene Anerkjendelse, ud i Virke
ligheden og saaledes fremme Kunstens — den drama
tiske Digtnings og den sceniske Fremstillings —Udvik
ling samtidig med, at Publicums Sands og Smag for
Kunsten søges ledet i en god og sund Retning, saa
vil en nærmere Betragtning dog formentlig vise, at al
Theaterbestyrelse væsentlig er en praktisk Virksom
hed, en administrativ Virksomhed, — og maa Dygtig
heden i denne som i en hvilkensomhelst anden Ad
ministration end betinges af Syn paa det Maal, der
skal arbeides hen til, saa er dette Syn dog her, saa-
lidet som i nogen anden Administration, det, der
gjør Udslaget, thi selve dette Syn paa Maalet kan
kun blive frugtbart, naar Evne til at udfinde de Mid
ler, ved hvilke der bør arbeides hen til Maalet, og
Evne til at lede Arbeidet ad rette Vei kommer til.
For nærmere at undersøge dette Spørgsmaal, som
vel endnu den Dag idag er af Interesse og vil have
Betydning for Vurderingen af visse Begivenheder, der
omhandles i det Følgende, turde der maaske være
Anledning til at tage i nærmere Betragtning de for-
skj ellige Functioner, som maa eller kunne falde ind
under Bestyrelsen af et Theater som det kongelig
danske.
Det Første og Vigtigste, en Theaterdirecteur har
at give sig af med, er selvfølgelig at vælge eller
danne et Repertoire, navnlig da for det reciterende
Skuespil, da dette uimodsigeligt er Grundvolden for
det Hele. Med Hensyn hertil er det da og, at den
almindelige Fordring om en Æsthetiker til Directeur
fremtræder — og, som det synes, med en vis Beret