30 / 362
REPERTOIRET.
13
der ogsaa gives andre Garantier herimod: det gode
Theaterpnblicum og den offentlige Kritik.
Hvad særligt angaaer den indenlandske drama
tiske Production, har det altid, og vistnok med Føie,
været anset for rigtigt, at Directeuren viser en større
Liberalitet med Antagelse af nye originale Arbeider,
selv om disse i visse Henseender kunne befindes min
dre tilfredsstillende, naar de dog aabenbare et Talent,
som giver Forventning om Udvikling og maa ønskes
understøttet og fremhjulpet; men skal denne Regel
anerkj endes, vil det sees, at Directeuren her atter ud
sættes for at maatte til en vis Grad handle imod sine
æsthetiske Anskuelser. For det nationale Theater har
det altid været anseet som en Hovedopgave at frem
skaffe originale Arbeider; men her er Directeuren
nødt til at sidde rolig og vente paa, hvad der bydes
ham; og jo mindre eller jo tarveligere dette er, desto
mere er han opfordret til et stemme sine Fordringer
ned. Men naar ogsaa her den æsthetiske Censur ikke
kan blive absolut afgjørende til Forkastelse af origi
nale Arbeider, kan det neppe heller paastaaes, at
dette Moment i særlig Grad gjør Krav paa en Æsthe-
tiker som Directeur, og det saameget mindre, som
der jo meget let kan ske ethvert Hensyn i denne
Ketning Fyldest, naar der — saaledes som det i lange
Tider og under forskjellige Bestyrelsesformer har været
Tilfældet hos os — stilles Bestyrelsen ved Siden en
uafhængig æsthetisk Censor, hvis Kjendelse Direc
teuren ikke kan fravige uden mider visse Former og
uden at paatage sig selv Ansvaret for Stykkets An
tagelse.
løvrigt er det, naar man vil fæste Tanken paa at
give Theatret en særlig kunstforstandig Directeur, et