33 / 362
16
SCENEINSTRUCTION.
fatteren sely har troet at skulle forlange sine Per
soner fremstillede, — og Udfaldet har viist, at Skue
spilleren i Regelen havde Ret, og at æsthetisk Ind
sigt er Et, Forstand paa Skuespilkunst et Andet.
Det er en ganske naturlig Følge heraf, at det
altid under forskjellige Bestyrelsesformer, hvad enten
der i Bestyrelsen har været en Æsthetiker eller ikke,
har været saa, at den egentlige Omsorg for den sce
niske Fremstilling af Skuespillet ikke har været vare
taget af selve Bestyrelsen, men været overdraget til
en Anden som Scene-Instructeur, og naar der til
denne Post skulde søges Mænd, der i Virkeligheden
skulde kunne fyldestgjøre, har man med Rette valgt
fungerende eller afgaaede Skuespillere, thi vanskelig
vil nogen Anden med tilbørlig Vægt kunne optræde
som virkelig Instructeur.
Sceneinstructionen — hvorved jeg ikke saa-
meget sigter til Iscenesættelsen, der vel er et for
Fremstillingen betydende men dog i Forhold til Kun
sten underordnet Moment, og hvortil der mindre kræ
ves Indsigt i Skuespilkunsten end en sund Sands og
Smag for den ydre Anordning i Forbindelse med
Correcthed, — Sceneinstructionen er imidlertid af saa
stor Betydning for det kunstneriske Udbytte af Frem
stillingen, for at paavirke Sammenspillet, for at vaage
over, at de samspillende Skuespilleres Opfattelse
ikke skal divergere og derved skade Forstaaelsen i
Publicum, for at bidrage til, at ingen dramatisk Virk
ning i Enkeltheder skal gaa tabt, at det i og for sig
vilde være det Ønskeligste, at denne Virksomhed
kunde overtages af Directeuren selv, og naar man
troer ved Valg af Directeur at burde lægge særlig
Vægt paa Kunstforstand, saa burde man rnaaske sna