dramatiske Arbeider, som ved første Opførelse have
vakt ringe Opmærksombed, .ved en fornyet Optagelse
have vundet megen Interesse og Anerkjendelse, hvad
dog ofte vil have sin Grund i Fremstillingen, saa at
Afgjørelsen af Spørgsmaal om slige Stykkers Gjen-
optagelse ofte vil bero paa andre Omstændigheder
end den egentlige æsthetiske Vurdering af selve det
dramatiske Arbeide ; — men iøvrigt er det ikke og
har aldrig været min Tanke at ville gjøre gjældende,
at æsthetisk Indsigt hos Directeuren er overflødig —
tvertimod! — men hvad jeg vil hævde, er dette, at
en sund Sands og en dannet Smag forenet med et
praktisk Blik i det Hele er, hvad Directeuren behøver
for at kunne danne sit Repertoire, forsaavidt dette
skal udvælges blandt Theatrets Beholdning af ældre
Arbeider, og at Valget her i det Hele ikke er en saa
væsentlig æsthetisk Opgave, at der fra denne Side
skulde være nogen tvingende Opfordring til ved Valg
af en Directeur at lsegge Hovedvægten paa, at han
er Æsthetiker.
12
KEPERTOIRET.
Noget om end neppe væsentlig anderledes bliver
Directeurens Stilling i Forhold til Repertoirets For
øgelse med nye Arbeider. Her synes nærmest det
Punct at være forhaanden, hvor der særligt skulde
være Brug for Directeurens Capacitet som Æsthetiker,
især maa det erkjendes, at en nøieseende æsthetisk
Kritik vil være paa sin Plads med Hensyn til nye
Stykkers Optagelse af fremmed dramatisk Litteratur;
ligesom det vel og i Almindelighed maa indrømmes,
at der i fEsthetikeren som Directeur vil haves en
Garanti mod, at Vansmag faaer Indpas i Kunstens
Helligdom, hvorved det dog ikke skal oversees, at