303 / 362
2 8 6
OVEKSKOUS AFSKEDIGELSE.
Overskou i længere Tid ikke har viist den Iver og
Nidkjærhed i sin Tjeneste, som man af en Mand med
hans Indsigt og Erfaring kunde vente, og som hører
til, hvis Scene-Instructionen skal virke saaledes, som
den bør, og da denne hans Ligegyldighed for de
Pligter, hans Embede paalægger ham, i den senere
Tid gaaer saavidt, at han ofte ganske isolerer sig fra
Prøverne, uden at agte paa, hvorledes de gaae; da der
desuden, sandsynligviis somFølge af den Misfornøielse,
hans Opførsel har vakt hos Directionen, er opstaaet
en Uro og en Bitterhed i hans Sjæl, der daglig voxer,
og der gjør det næsten umuligt for os at samvirke med
ham, samt i al Fald berøver ham den Klarhed og det
Overblik, uden hvilken ingen Ledning af en Kunst
præstation kan lykkes; saa tvinges Directionen til at
andrage paa, at han, saasnart skee kan, fjernes fra en
Tjeneste, for hvilken hans Virksomhed nu ikke længer
kan være til Gravn.“.
„Til samme Tid maa Directionen dog tillade sig
at henvende Deres Excellences Opmærksomhed paa,
at han, der er Familiefader, ved at berøves sin Em
bedsindtægt, uden at faae nogen Erstatning derfor,
vilde udsættes for en højst uheldig og beklagelses
værdig Skjæbne, som med Hensyn til den Dygtighed,
han tidligere kan have viist, og især med Hensyn til
hans dramatiske Forfatter-Virksomhed, og de Tjene
ster, han i denne Henseende har viist Theatret, dog
maaske vilde være for haard. Vi maa derfor henstille
det til Deres Excellence, hvad De sikkert ogsaa ifølge
Deres sædvanlige ædle og humane Tænkemaade vil
være tilbøielig til, om De vilde søge at udvirke, at
hans pecuniaire Tab, hvis De samtykker i at meddele
ham hans Afsked, bliver saa ringe, som det under
disse Omstændigheder er muligt.“