307 / 362
2 9 0
OVERSKOTJS AFSKEDIGELSE.
der kjender mit foregaaende Liv, troe, at jeg har
ønsket Deres Afsked af nogen anden Grund end af
den, at jeg meente, at Theatret under de nuværende
Forhold vilde være bedst tjent dermed. Hvis De
finder for godt at drage denne Sag frem for O ffen
lighedens Domstol, og hvis De tvinger mig til at
svare Dem, da vil De neppe faae noget andet Svar,
end det, jeg her har givet. Allermindst skal jeg ind
lade mig med Dem, hvis det skulde falde Dem ind at
drage private Samtaler frem for den offentlige Dom,
skjøndt jeg ikke erindrer mig at have havt nogen Sam
tale med Dem, som jeg behøver at skamme mig ved.u
Det er ikke i mindste Maade nogen Overdrivelse,
naar Hauch senere i en Artikel i Berlingske Tidende
for 28de Juni 1858x) udtalte, at der efter Overskous
Fjernelse kom en pludselig Ro og Fred over Theatrets
Arbeiden; men det er ganske naturligt, at denne Virk
ning maatte indtræde. — I den senere Tid før. sin
Afskedigelse havde Overskou altid, naarsomhelst han
var paa Scenen til Forestillinger eller Prøver, samlet
om sig en lille Kreds af sine Udvalgte, imellem
hvilke der fandt en ivrig skjøndt dæmpet Samtale
Sted — hvorom kan man let forestille sig. For disse
Conferencers Skyld forsømte Overskou Alt, indtil der
ligefrem blev kaldt paa ham; men dette Forhold
virkede tillige irriterende paa dem blandt Personalet,
’) Den hele A rtikel, som er særdeles k lar og oplysende om
Forholdet i det Hele, vidner iøvrigt ogsaa afgjørende om,
a t H auch allerede da v ar m eget vel inde i T h eatrets A n
liggender, og a t han ingenlunde savnede Indsigt, Medvirk
ning og Myndighed i T heaterhestyrelsen, saaledes som
Overskou vil give det Udseende af.