306 / 362
skulde blive fjernet saa hurtigt; deri var Deres eget
heftige Sind og den personlige Strid, De selv foran
ledigede, Skyld, thi efter de Scener, der da paa-
fulgte, blev Umuligheden af en fredelig Samvirken
mig endnu mere indlysende end nogensinde før. De
kalder denne min Færd afskyelig; man pleier dog
sjældent, naar man handler afskyeligt, at gjøre det
blot af Lyst til det Afskyelige; man pleier dog at
have et eller andet Maal, som man derved vil naae,
man ledes da vel enten af Had eller Hevn, eller
ogsaa har man en eller anden Hensigt derved, der
sigter til egen Fordeel. Men jeg, af hvad Grund
skulde jeg hade Dem, eller hvorfor skulde jeg søge
at hevne mig paa Dem? Da jeg traadte ind i
Theatrets Bestyrelse, stod jeg jo aldeles fremmed for,
hvad der tidligere var skeet, der var aldeles ingen
Grund hverken til Had eller Hevn. Eller hvilken
egennyttig Hensigt kunde jeg søge, hvilken Fordeel
kunde Deres Afsked bringe mig personlig? Jeg fik
kun derved et Tillæg til mit Arbeide, en Byrde mere
at bære, uden at faae eller ønske det ringeste Æqvi-
valent derfor. — Og blot for at bære en tung Byrde
mere, skulde jeg udsætte mig for Miskjendelse. Bitter
hed og Vrede, for Brud paa ældre Forhold, som jeg-
inderlig gjerne ønskede at vedligeholde, og for en be
standig gjenkommende Forfølgelse i et eller flere
Blade. Der kan da vel, hvis De ikke vil forudsætte,
at jeg handlede i Vanvid, vanskelig tænkes nogen
anden Grund til min Adfærd, end den Overbeviisning,
at Deres Bortfjernelse, under de nuværende Omstæn
digheder, uagtet den maatte volde mig selv meget
Bryderi og megen Ubehagelighed, dog vilde være til
Gavn for Theatret. Jeg kan maaske have taget feil
heri, men neppe vil nogen af Lidenskab uhildet Mand,
0VER SK 0U S AFSKEDIGELSE.
2 8 9