DetKongeligeTeater

D EN A D M IN IST R A T IV E D YG T IG H ED .

teuren; thi af denne vente og fordre Alle, at lian

virkelig skal styre og lede Alt, om det ogsaa skeer

paa mange Puncter gjennem Andre, at hans Afgjø-

relse i ethvert nok saa ubetydeligt Tilfælde skal

kunne paakaldes, at han altid skal være ved Haanden

med sin Paavirkning, og om det behøves med sin

Myndighed.

Tage vi derimod paa den anden Side den admini

strative Dygtighed, der ikke er Æsthetiker, men om

hvem det dog maa forudsættes, at han besidder In

telligens, sund Sands, Smag og Interesse for Kunsten,

saa vil det sees, at Tingene meget vel kunne gaa og fra

et kunstnerisk Synspunet tilfredsstille med en saadan

Direeteur, naar der i æsthetisk og kunstnerisk Hen

seende gives ham en Medhjælp, som han kan støtte

sig til. — Han vil forlange stillet sig ved Siden en

Æsthetiker, der censurerer de nye Arbeider, som ind

leveres ; han vil sætte sig i Forbindelse med Andre,

der kunne gjøre ham Forslag til at optage nye dra

matiske Arbeider af fremmed Litteratur; han vil træde

i Forbindelse med en i Theatertilstandene indlevet

Mand, der kan gjøre ham Forslag til og med hvem

han kan raadføre sig angaaende Optagelsen af Styk

ker af det ældre Eepertoire og Rollebesætningen;

men han vil da ogsaa være den, der formaaer at

bringe de forberedte Planer til Udførelse og lede

den hele Theaterdrift.

At det nu ogsaa med Hensyn til selve Skuespil-

Repertoirets Dannelse er det naturlige Forhold, at

Directeuren har Andre at støtte sig til — ligesom

Ingen endnu er faldet paa at mene Andet med Hen

syn til Opera- og Syngespil-Repertoiret (for ikke at

tale om Balletten) — derfor turde ogsaa Bestemmel

serne i Reglementet for Theatertjenesten af 1856 (der