DetKongeligeTeater

D IR E C T E U R E N S M E D A R B E JD E R E .

ningen, at Directeuren selv skal udføre Alt, og altsaa

keller ikke nødvendigt, at kan skal besidde Evner

til selv personlig at kunne tage sig af og lede Alt. —

Det, der bekøves, er strengt taget kvad der be-

køves i enkversomkelst anden omfattende overord

net Administration, nemkg først og fremmest Syn

paa Formaalet og dernæst Syn paa de Midler, hvor-

ved der bedst kan arbeides hen til dette — og som

et Hovedmoment heri fremtræder da Evne til at tinde

de Personer, som i forskjellige Retninger egne sig

til at være Medarbeidere til det hele Instituts Pormaal,

og naar disse ere fundne, da at benytte dem saaledes,

at de stilles ikke som slaviske, ansvarsløse Tjenere,

men som frie, selvstændige, af Ansvar ansporede,

Medarbeidere, medens Directeuren nærmest retter sin

Stræben paa at give alle de forskjellige Hjul i Ma

skineriet Impulser, controllere dem og kolde dem i

Gang, saaledes at de passe ind i hinanden og arbeide

sammen uden at hindre hinandens Virksomhed; —

men at kunne gjennemføre dette med Held kræver et

administrativt Talent.

Spørgsmaalet om, hvilke Fordringer til Direc-

teurens Evner, der kan slaaes al paa, falder saaledes

sammen med Spørgsmaalet om, i hvilke Grene af

Styrelsen der rettelig bør og maa kunne gives Direc

teuren Medarbeidere, til hvem han kan overlade at

varetage en og anden Del af Directeurvirksomheden

med en vis Frihed og Selvstændighed under sin

egen Kontrol, eller som han ialtfald kan kalde til at

bistaa ham med Raad og Daad, hvor han behøver det.

Det er jo bestandigÆsthetikeren ex professo og den

administrative Dygtighed vi afveie ligeoverfor hinanden.

Tage vi nu Æsthetikeren uden administrativ Dygtighed

og Routine, saa maa Et af To befrygtes at indtræde.