111 / 132
108
regne og det blev det troligt ved med under hele
Touren. I Vedbæk gik vi i Land under øsende
Hegn. Det var planlagt, at vi skulde begynde med
at tage Bad i Øresundets Vande ved Vedbæk. Vi
opgav det. Det forekom os, at vi var vaade nok.
Vi havde faaet vort Bad i Form af Begnbad. Vi
trængte meget mere til at sidde i Kroen og faa
noget Varmt i Livet og see at blive lidt tørre. Saa
vilde det maaske klare op. Men det klarede ikke
op. At blive siddende der i en kjedelig Kro, var
ikke morsomt. Vi besluttede at gaa til Skodsborg.
Paa denne Vandring blev vi paany gjennemblødte.
Især var vort Fodtøi skrækkeligt pjaskvaadt og til
sølet. I Skodsborg Kro prøvede vi atter at blive
lidt restituerede. Med Klæderne gik det ogsaa no
genledes. men Fodtøiet var haabløst vaadt.
Saa
var der fin, der foreslog, at da vi havde det ganske
godt med Penge, kunde vi kjøbe os hver et Par
Træsko. Det gjorde vi. Saa hængte vi vore Sko
og Støvler, efter at en Pige i Kroen havde skrabet
det værste Snavs af dem, over vore Stokke og med
Træsko paa Fødderne gik vi den lange Vei til
Klampenborg. Men da det blev ved at regne, var
Skotøiet ikke blevet tørt. At sætte os ind i en or
dentlig Bestauration med Træsko paa, mente vi vilde
være upassende. Vi maatte tage tiltakke med en
simpel Beværtning i et Skur, der nærmest var be
stemt for Kudske og Staldkarle.
Paa Grund af
Begnvciret var dette Skur dog tomt, men morsomt
var der ikke og den Caffe, vi fik, smagte ikke som
Mokka.
Saa gik vi videre til Charlottenlund. Nu var
det blevet Aften. Vort Haab stod nu til den kjendte
gamle Beværtning «over Stalden», den gamle Stald,
som er brændt for mange Aar siden
Og der blev
det bedre. Værten paatog sig at bringe vort Fod-