112 / 132
109
tøi i Orden. Det blev tørret i det varme Kjøkken.
I Restaurationslokalet var der en deilig Varme, der
tørrede vore Klæder. Vi havde endnu mange Penge
i Behold. Vi havde ikke havt Ledighed til at give
ret meget ud. Saa fik vi Masser af Boeufsteg og
anden god Mad og Drikke. Der var paa Grund af
Veiret ikke mange Gjæster. Nu fik vi Opreisning
for vore Lidelser. Det var en deilig Aften, skjøndt
vi sad med Træsko paa. Med Ungdommens Letsind
hengav vi os til Nydelsen. Klokken blev mange.
Vort Fodtøi var bleven tørt og rent. Vi bestemte
os til at abandonnere Træskoene. Dem forærede
vi Værtens Folk.
Da Opbrudets Time kom og vi skulde betale
Fortæringen, viste det sig, at vor Restbeholdning af
Penge ikke var synderligt større end Værtens Reg
ning. Vi betalte, men det stod klart for os, at vi
ikke havde Penge nok til at k j ø r e hjem for. Vi
havde været for (lotte. Bokkenheuser var nemlig
ikke med. Havde han bare været med, saa havde
vi ikke siddet saadan i det. Naa, ja — hvad, saa
maatte vi g a a e hjem. Det var jo heller ikke saa
farligt. Vi var bievne tørre, havde hvilet os og
faaet rigeligt at spise.
Da vi kom til Vognenes
Holdeplads, var der ikke en eneste Vogn. Det var
en Trøst.
Saa kunde vi jo alligevel ikke have
kommet til at kjøre.
Glade og freidige tiltraadte vi Marchen. Vi var
rigtigt overgivne. Da vi kom til Bomhuset, satte vi
os op paa Ryggen af hinanden og forlangte at be
tale som Ridende. Herover blev Rommanden vred.
Den Mand maa have manglet Gemyt.
Det gjør
Bommænd i Almindelighed. De leve af at plage
deres Medmennesker med at afkræve dem Penge.
Da vi kom til lille Vibenshus, skjød vi Gjcnvci
til Nørrebro tvers over Fællederne. Det skulde vi