115 / 132
112
Stykke: «Grevinden og hendes Søskendebarn», at en
Del RepHker og Sange i dette Stykke var i høi
Grad anvendelige paa hende. Aften efter Aften fyld
tes Casino og Opførelsen fulgtes af en rasende Jubel
og dundrende Bifald, og Hadet imod Grevinden op
flammedes yderligere. Hvert eneste Ord i Stykket,
der hentydede til hende, fremkaldte formelig Explo-
sioner af Jubel.
Nytaarsaften ha r altid af Kjøbenhavnere været
anseet for fortrinsvis skikket til Optøier. Paa den
Aften mener man at have en Slags Ret til at slaa
sig løs og begaae Udskeielser, som man enhver an
den Aften anseer for utilladelige. Politiet har ogsaa
været temmelig villigt til at finde sig i og hære
over med adskillige Uordener, der gaa langt ud
over Stregen.
Da nu Stemningen ved Nytaarstid 1859—60 var
ganske særdeles oprørt, blev Følgen, at Optøierne
antoge en ubehageligere Character end ellers.
Jeg skal ikke her indlade mig paa, at skildre
det, som fandt Sted i Byen hin mindeværdige Nyt
aarsaften. Dels er det flere Gange skildret andet
steds, dels havde jeg ikke Ledighed til personlig at
være Vidne til ret meget af det. Jgg holdt mig
hjemme paa Regensen næsten hele den Aften, da
jeg ikke havde Lyst til at være med til Gadespek
takler. Der skal derfor her kun omtales de Begi
venheder, der vedkom Regensen.
Det Røre, der var i Byen, fandt ogsaa Vei ind
i Rcgensgaarden.
Der var en idelig Kommen og
Gaaen.
Man varmeget oprømt og oplagt til
at
foretage sig noget. Men hvad der gik for sig og
skulde gaae for sig, vidste ingen Besked med. Der
blev talt om at storme Slotsholmen og tilkjendegive
Kongen Folkets Misfornøielse med den nuværende
Regjering. Der var Planer oppe om at slaae Baron