116 / 132
Blixen-Fineckes Vinduer ind og lignende unyttige
og for dannede Mennesker lidet passende Fore
tagender.
Men saa, temmelig sent paa Aftenen, blev det i
Regensgaarden almindeligt bekjendt, at der skulde
slaaes en Potte paa Cultusministerens, Professor
V. A. Borgens Dør i Fiolstræde. Et Øieblik efter
var Gaardcn tom. Det havde slaaet an. Jeg be
klager nu, at jeg fulgte de andre i Retningen af
Fiolstræde. Var der nemlig noget af Ministeriets
Medlemmer, der ikke fortjente en saadan Behand
ling, saa var det sandelig Borgen. Han var en
fuldkommen Hædersmand og vistnok Ministeriets
mest inolFensive Medlem.
Men han var (kultus-
minister og som saadan Universitetets og Studenter
nes Foresatte. Han repræsenterede det «Dannerskc*
Ministerium ligeoverfor os. Derfor skulde det gaae
ud over ham.
Jeg fulgte altsaa Strømmen, der dog ikke talte
saa overmaade mange Mennesker. Den gjorde Holdt
i Fiolstræde og der indtraadte et Øiebliks Raadvild-
hed, da man ikke var ganske paa det Rene med
hvor Ministeren boede. Da aabnede et kvindeligt
Væsen i Nattrøie sit Vindue og meddelte Nummeret
paa hans Hus. Der blev raabt Hurra for hende,
hvad hun ikke fortjente. Med Vægteren fandt en
kort Raadslagning Sted. Mod en Godtgjørelse af
tre Mark indvilligede han i at forlade Fiolstræde og
begive sig hen ved Nørre Vold.
Saa paafulgtc
Braget af Potten, Afsyngelsen af en Sang og Raaben
Pereat. Hermed var Programmet udtømt og man
vidste ikke mere at gjøre. Saa var der nogle, der
raabtc: «til Amaliegade!» Og saa drog Toget afsted.
Ministerens Hus ytrede ikke Livstegn.
Det laae
mørkt og taust.
Jeg gik hjem paa Regensen. At jeg var med,
Regensen.
8