118 / 132
115
En Dag i Middagsstunden, da jeg paa Veien
hjem fra Byen kom op ad Kjøbmagergade og nær
mede mig Kannikestræde, hørte jeg et underligt
Klask. Jeg saae Folk standse deres Gang og der-
paa ile hen imod Rundetaarn. Andre holdt sig for
Øinene og gav sig til at skrige. Da jeg kom hen
til det Sted, der tiltrak sig Opmærksomheden, nem
lig Krogen mellem Taarnet og Kirken, den Krog
nærmest Kannikestræde, saae jeg en underlig Rylt
Klæder ligge der. Brostenene var oversprøjtede med
en graagul Masse. Det viste sig at være et Men
neske, der var faldet ned fra Taarnet og nu laae
der sønderslaaet og ukjendeligt. Hjerneskallen var
knust og Hjernen sprøitet ud. Der kom en Politi
betjent og fik nogle Tilstedeværende til at hjælpe
sig med at holde en lille Plads ryddelig omkring
den Døde. Man rettede ham ud og han viste sig
at være en velklædt ung Mand. Død var han, saa
død, som man kan være. Saa kom der en Arbejds
vogn. Han blev løftet op paa den, dækket til og
kjørt bort. Nogle Arbeidsmænd gav sig med Vand
kander og Koste til at rense Stenene for Blodet og
Hjernemassen. En Del Mennesker blev staaende og
gloede paa Stedet, hvor han var falden. Men snart
gik Færdselen sin vante Gang.
Inde i Regensgaarden havde nogen tilfældigt scet
op til Rundetaarn, og da havde de bemærket, at
en Mand sad oppe paa Gelænderet om Taarnets
øverste Platform med det ene Ben hængende uden
for. Pludseligt svang han sig ud og styrtede ned.
Denne rædselsfulde Begivenhed gjorde et stærkt
►
Indtryk paa os og i lang Tid skævede man til den
Plet, hvor den unge Mand var falden, som om man
fremkaldte sig det uhyggelige Syn igjen, og fra
Læsestuens Vinduer kastede man ofte et uroligt Blik
derover.
8
*