123 / 132
120
hed til at klæde sig efter Moden. Af og til viste
en Student sig i farvede Klæder med Pariserkaarde
og kruset Pudderparyk. Men Professorerne ivrede
derimod. Det blev betragtet som en utilladelig og
for academiske Borgere upassende Udskeielse. En
Regensianer eller Communitets-Student udsatte sig
for at miste sine Stipendier, naar han optraadte
klædt efter Moden.
Man kan vist ikke opfatte
Tilbøjeligheden til at afvige fra den gamle sorte
Dragt som et Tegn paa at Standsfølelsen havde tabt
sig, eller Ønsket om at vænne sig mere til andre
Menneskers Udseende. Det var vel snarest en hos
Ungdommen ret naturlig Lyst til at tage sig ud, til
at pynte sig. Derfor holdt den gamle Dragt sig
ogsaa længe som den almindelige. Kun enkelte, af
Stipendier uafhængige og velstaaende Studenter for-
maacde at opponere ved at vise sig spraglede og
gaae med Kaarde, efter at denne fra et nyttigt
Stykke var gaaet over til at blive et decorativt Til
behør til den franske Modedragt.
Det var egentlig først da den store franske Re
volutions Ideer, navnlig Lighedsideen, trængte igjen-
nem, at den sorte Studenterdragt efterhaanden blev
sjeldnere og endeligt ganske forsvandt, saaledes at
man ikke mere kunde kjende Studenten, paa Klæ
derne.
I det 19de Aarhundrede gik Studenterne klædt
ganske som andre Mennesker, samtidigt med, at de
academiske Borgere ophørte at betragtes som et saa
exclusivt Samfund som forhen, og mere gik op i
den almindelige Borgerstand.
Imidlertid er der dog i vore Dage en særegen
Studenterdragt, om end kun i en ganske beskeden
lille Form, bleven indført, nemlig Studenterhuen.
Indtil 1856 brugte Studenterne ihke nogen egen
Hovedbedækning. Man gik med høi Hat, Filthat,