126 / 132
123
laae det i, at vi havde Vanskelighed ved at opnaa
Credit.
En Student ansaaes, maaske ikke med
Urette for en daarlig Betaler.
Skomagerne gik
det endda nogenledes med, vel sagtens fordi Sko
magerregningerne ikke var saa store og Skomager
lavet i det Hele syntes at stille sig ret velvilligt
ligeoverfor os og nære en vis Sympathi for det
academiske Borgerskab. Men Skrædcrlavct var ikke
saa let at komme til Rette med.
Dog kan det
maaske anføres som en formildende Omstændighed
for de Herrer Riddere af Saksens Optræden, at de
vel ikke sjeldent havde indhøstet kjedelige Erfaringer.
Og saa var Klæder dengang temmelig dyre. Færdig
syede Klæder var der ikke saa mange, der handlede
med i de Tider. Man maatte see at indrette sig
med en Skræder efter et vist overkommeligt Afbe
talingssystem. Dette havde til Følge, at det egent
lig blev Skræderen, der bestemte hvilke Klæder, vi
maatte faae og hans Mening differerede ofte betyde
ligt fra vore Ønsker. Med Hensyn til de daglige
Klæder, de rent nødvendige, kom det i Reglen til
en Overenskomst. Men de finere Klædningsstykker
fik vi ikke let, Kjole, sorte Benklæder og Vest
nægtede Skræderen os i Almindelighed at give os
paa Credit. Saa maatte vi hjælpe os som vi kunde
og laane den sorte Klædning hos de Faa, som havde
en, naar det var nødvendigt for os at optræde
i Galla.
Der var lykkeligvis nogle enkelte, der
eiede en saadan Skat. De var altid villige til at
laane deres Gallahabit til mindre heldige Kamme
rater, hvad der ikke var til Gavn for Klæderne og
hurtigt forringede dem, saa at de kun tog sig ud
ved Lys. Naar vi skulde op til Examen, var det
nødvendigt at møde i Galla. Gud veed hvor ofte
min sorte Kjole havde været oppe til Embeds-
examen, da den var opslidt. Den fungerede bande