125 / 132
gjældende for Regensen. Skrivelsen var undertegnet
med tolv kvindelige Fornavne.
Der var nogle, som anbragte disse Plader paa
deres Huer. Men Opfordringen fandt ikke Tilslut
ning. Pladerne var ret kjonne. Men da der var
En, som ytrede Mistanke om, at der muligen bag
de tolv smukke unge Pigers Navne skjulte sig en
entreprenant Gjørtlers Pengebegjærlighed, faldt det
udkastede Fro i daarlig Jord, saa at det hverken
spirede eller bar Frugt.
Regensianerne liave saaledes aldrig faaet noget
ydre Kjendetegn.
122
Hvad vore pekuniære Forhold angaaer, saa var
de ikke glimrende. Man havde fri Bolig og Brænde
og saa rede Penge. Med den Tids Priser paa Livs
fornødenhederne kunde man med den yderste Spar
sommelighed nok til Nød slaae sig igjennem. Men
saa maatte man ogsaa nægte sig selv enhver nok
saa lille Luxus. Man kunde faae noget at spise og
man kunde ogsaa faa Tobak.
Men Garderoben
vilde man ikke kunne holde i passende Stand.
Det gjaldt om
at skafTe sig et Tillæg til den
ordinaire Indtægt.Nogle af
os fik Understøttelse
fra Forældre eller andre Slægtninge. Men adskil
lige Forældre nærede den kjedelige Mening, at naar
Sønnen var paa Rcgensen, kunde han sagtens begaae
sig. De fleste af os søgte at faa sig et lille Extra-
erhverv og da navnlig ved Informationer. Men det
var ikke altid saa let at opnaae. Det kneb ofte
forskrækkeligt for
os. Naar vi ikke kom i Gjæld,
det vil sige Gjæld
af nogen videre Betydning, saa