347
kom, var i Reglen min Reservekasse tømt, og
jeg havde da Bestillinger og Indbydelser nok
til at begynde mit Sommerliv paa Landet.
Under dette Rejseliv kom jeg i Berørelse
med en Mængde Mennesker i de mest forskellige
Samfundsklasser, Formuesvilkaar, Aldere, Dan
nelsestrin, Temperamenter og K arakterer, og
jeg nød fra alle Sider en Venlighed og en T il
slutning, som jeg kun kan forklare derved: at
man i mig saa’ en ung, livsglad Æ ventyrer,
som man med Fornøjelse viste sin Sympati
under den korte Samværen, uden F rygt for at
komme til at fortryde det, da man vidste, at
jeg snart rejste bort for aldrig mere at komme
tilbage.
Enhver ved jo, hvor hurtigt Rejsebekendt
skaber bliver sluttede, og med hvor let Sind man
ofte til en Rejsekammerat, fra hvem man skal
skilles om et P ar Dage for aldrig mere at
mødes, udtaler sig med en Uforbeholdenhed,
hvorpaa man vilde betænke sig overfor en
mangeaarig Bekendt i Hjemmet.
„Der er et sælsomt Trylleri
I det, der flagrer let forbi —
Det Flygtige, det Ubekendte.
Grib det i Hast, før det forgaar!
Nyd det saa fuldt, som Du formaar!