361 / 399
353
klæde mig paa, bragte Opvarteren mig et Brev
fra Amerikaneren, hvori han indbød mig til
en lille udsøgt Middag Kl. 2 paa Hotellet ved
Havnen. Han havde ladet sin Bagage bringe
ombord i den store engelske Damper, der
skulde afgaa Dagen efter, men han haabede i
vort Mellemværende at have en Garanti for,
at jeg ikke afslog Invitationen.
Jeg mødte naturligvis paa Klokkeslaget
men blev ikke lidt forundret, da Opvarteren
paa mit Spørgsmaal om, hvor den omskrevne
Middag var arrangeret, svarede, at der ikke
var bestilt nogen saadan, men at det jo kunde
ske endnu, da man altid var belavet paa at
servere et elegant Maaltid paa kort Frist. Hvis
jeg blot vilde vente, saa kom Selskabet nok.
Jeg ventede saa taalmodig som muligt,
men da der var gaaet en Timestid uden at
min amerikanske Indbyder viste sig, blev jeg
lidt urolig og spurgte, hvor den store engelske
Damper laa, og fik da den fyldestgørende men
ganske uventede Forklaring, at den var rejst
Klokken 5 om Morgenen — altsaa: at min
„Vtin och b ro r“ og med barn mine Penge var
paa Vejen til Mexiko.
Min Appetit havde han dog ikke taget
23