357
Det var under Juletravlheden og de korte,
mørke Dage, jeg var kommen til Byen, og det
gik derfor i Begyndelsen temmelig smaat med
Portrætteringen. Dagen anvendte jeg mest til
Læsning og Aftenerne tilbragte jeg sædvanlig
i Klubben, hvor Byens H errer samledes til
Spillepartier, der jævnlig begyndte med Vira,
Wln’st eller Boston, men efter Souperen gik
over til et fælles Parti
Vingt-et-un,
hvor der
ikke sjælden blev vovet Summ er saa store, at
det forbavsede mig. Jeg havde nogle Gange del
taget i dette Spil, vist nok temmelig forsigtigt men
dog i det Hele taget med Tab, og havde derved
haft Lejlighed til nøje at studere de stadige Spil
leres karakteristiske Fysiognomier. I Løbet af et
Par Dage udførte jeg nu en Skitse, der frem
stillede 21 af de ældre Herrer siddende om
Spillebordet med forskellig Mine efter de for
skellige modtagne Kort, og var meget heldig
med Ligheden af dem alle, uagtet de kun var
tegnede efter Hukommelsen. Da en af de Af
bildede fik Billedet at se, kendte han dem alle
igen og bad om at laane det, og da han om
Aftenen tog det med sig op i Klubben, gjorde
det saa megen Lykke, at det blev købt med
det samme.
Man bød mig 100 Kroner for