363 / 399
355
det tror jeg endnu — øjeblikkelig have tilbage
betalt det korte Laan, og alt, hvad jeg kunde
bebrejde mig selv, var saaledes kun, at jeg uden
Mistro havde givet ham nogle Timers Kredit.
Min Stilling var imidlertid blevet temmelig
ubehagelig ved dette Tab. Jeg plejede hver
Maanedsdag at hetale min Regning i Hotellet,
og nu var Maaneden snart ude. Penge nok
hverken havde jeg eller kunde jeg fortjene der
i Byen i de faa Dage, som var tilbage, og jeg
vilde for ingen Pris betro mine Værtsfolk min
Forlegenhed. Jeg gjorde derfor, hvad jeg tid
ligere havde gjort — hegav mig paa en lille
Udflugt til et Værk i Nærheden, hvorfra jeg
havde Bestillinger og medtog som sædvanlig
kun min lille Vadsæk. Da Maanedsdagen kom,
havde jeg allerede tegnet adskillige Portræ tter
og havde Bestillinger paa saa mange flere, at
jeg kunde skrive til Hotellet efter min Regning,
og samtidig med at jeg kort efter betalte dens
Beløb, opsagde jeg mit Logis og udbad mig
min Bagage om otte Dage afsendt til en anden
By oppe i Landet.
I denne By blev det, at mit æventyrlige
Ungdomsliv i Sverig kom til at kulminere,
og jeg skal derfor allerm indst forsøge paa
23
*