358
selve Skitsen og 50 for en Kopi deraf — et
Bud, som jeg straks modtog — og nu satte
man sig til at spille „K ille“ (Gnavspil med
Kort i Stedet for Brikker) om
Vingt-et-un-
Billedet med den Forudbestemmelse, at Sel
skabet skulde have Originalskitsen, den Vin
dende Kopien og jeg Puljen. Under Spillet
blev man ivrig og flere af de Strøgne købte
sig paa ny ind i Spillet, hvorved Puljen blev
ikke saa lidt større end den var paaregnet.
Det saaledes fremkomne Overskud af Spille
pengene syntes mig ligefrem bestemt til at
bortspilles, og jeg satte mig derfor til Hazard-
bordet, saa snart det var arrangeret, beredt til
at ofre F ru Fortuna det ved hendes Gunst
fremkomne Tillæg til Flonoraret, men som be
kendt er den høje Dame i høj Grad lunefuld.
Flun vilde aldeles ikke have noget Offer fra
min Haand. Jeg vandt den ene Gang efter
den anden, selv paa de urimeligste Kort: købte
jeg til 16, saa fik jeg en Fem ’er, og blev jeg
staaende, saa „sp rak “ Taljøren.
Jeg havde
allerede vundet en hel Bunke Bankosedler,
skønt jeg kun, naar der blev doblet, havde
overskredet den laveste Indsats en Tobanko
seddel (3 Kroner), og jeg skal ikke nægte min