372 / 399
364
Kraft. Hvorfor og af livem tlen var bragt i
Anvendelse paa mig var ogsaa ham uforstaaeligt.
„H ar Du ingen Uven her i B y en ? “ — spurgte
han efter at have tænkt sig
0111
nogle Øjeblikke.
„Ikke en eneste, det jeg veed!“ — forsik
rede jeg i fuld Overensstemmelse med Sand
heden.
„Højst besynderligt! — udbrød han , og
fortsatte efter en lille Pavse: „Vor brave Fiskal
kender næppe denne gamle Forordning, og det
kunde i alt Fald aldrig falde ham ind af sig
selv at anvende den mod Dig. Jeg kender kun
een Person her i Byen, hvem det kunde ligne . . .
Sig mig: har Du slet ikke noget Udestaaende
med N. N. — ? “ — Her nævnte han en ældre
Herre, der havde et Slags Øvrighedsfunktion.
— Tvertimod! Vi har altid været yderst
behagelige mod hinanden!
— Ligemeget! Nu har jeg det! Du kommer
ofte hos Familien omme paa H jørnet?
— Ja, jeg besøger af og til en Ven, som
er Informator hos Børnene.
— Det er tilstrækkeligt. Den ene af de
konfirmerede Døtre er meget smuk.
— Hun er en komplet Skønhed endogsaa!