378 / 399
370
udviklet Smag og for megen Selvkritik til at
gøre mig skyldig i en saa grov dramatisk Fa-
daise.
Jeg havde i S verig set A u g. B l a n c h e ’s
Revue „1844—4 5 “ og besluttede nu at gøre et
Forsøg i samme Genre, der var ukendt i Norge.
Stof manglede jeg ikke. Det var i S lu t
ningen af det bevægede Aar 1848. Ogsaa Kri-
stianias Befolkning var i stæ rk Bevægelse. —
To Partier stod kæmpende mod hinanden i
Norge: „Intelligentsen“ og „Bondepartiet“. Det
første, der den Gang indbefattede saa godt som
hele Studenterverdenen og det overvejende F ler
tal af Stadboerne, var „liberalt“ og sympatiserede
med Danmark i Kampen for Slesvig. Dets
Organ var „K ristianiaposten“. Det andet havde
med Undtagelse af en lille Klikke, der sluttede
sig sammen om „Morgenbladet“ kun et lille
Antal T ilhængere i Hovedstaden, men et stort
Publikum ude i Bygderne. Det var radikalt,
brugte Adjektivet „intelligent“ som Skældsord
og nægtede sig ikke nogen Lejlighed til at lægge
sit antiskandinaviske Sindelag for Dagen. De
to Blade førte naturligvis en yderst forbittret
Kamp mod hinanden, men „Morgenbladet“, der
skrev for sine troende Læsere langt ude paa