379 / 399
371
Landet, havde den Fordel, at disse ikke læste
noget Blad, som kunde rokke deres Tillid til
dets Referater og Paastande, og deraf benyttede
dets Redaktion sig med den største Ugenerthed.
Det var ikke engang bange for at traktere dem
med Fortæ llinger om, at den havde hele Hoved
stadens Befolkning paa sin Side, mens dens
Modstanderes Hæ rstyrke indskrænkede sig til
„K ristianiapostens“ Medarbejdere og nogle faa
af deres Kammerater — hvilket, som sagt, var
det Stikmodsatte af de virkelige Forhold.
Det var dels af denne Kamp, der endte
med, at den massive, materialistiske Bygde-
patriotisme tog den spinkle, ridderlige Skandi
navisme af Dage, dels en Mosaik af Aarets
mindre Begivenheder, hvorfra jeg hentede Ind
holdet til mit første Forsøg paa at skrive en
Revne, og for at undgaa Beskyldningen for at
sigte til bestemte Personer havde jeg ligesom
mit Forbillede ladet de Handlende optræde som
Personifikationer som: Journalistikken, K ritik
ken, Industrien osv., hvilket dog ikke i mindste
Maade hindrede Publikum fra at oversætte disse
Benævnelser til bestemte Navne: Journalistikken
til Morgenbladets Redaktør, Kritikken til en af
hans mest bidske Medarbejdere o. s. fr. Og det
24*
.